KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

42 smukke, vel vedligeholdte R idestier, saa forstaar man, at m an ikke saa paa Beridere som paa alm indelige Gøglere. Sæ rlig ikke paa Sko lerytteren og Dressøren, der i Reglen da ogsaa beklædte D irek tø rstillingen, og som viste sig i det p ragtfu lde traditionelle Skrud : B laa F rakke m ed G u ldknap­ per, lys Vest, graa stramm e Benklæder, høje, blanke Støvler, skinnende Cy linderhat og Chambrière og R idepisk i de hvid- behandskede Hænder. D irektørens H u stru eller Datter var oftest Skolerytter­ sken, der først og fremm est skulde væ re ladylike og som al­ tid optraadte i lang sort Kjole med Buket i Brystet, høj Hat, gu ldknappet R idepisk og blanke Lakstøvler. Hun viste sig ald rig i T riko t eller andet afklæ dt Kostume, og h u n var m eget feteret af de Am atørryttere, der den Gang repræ senterede den eneste Gentlemansports Udøvere, og som stadig svæ rm ede om Cirkus, ikke m in d st n a a r der var Prøve. T hi C irkusprøver ha r altid h a ft noget ganske sæ rlig til­ træ kkende ved sig og h a r for m ange rum m e t en A rt My­ sterium . Hvor forskelligartede P ræ stationerne in d til 1860 end hav ­ de væ ret i de enkelte Cirkus, m est Frem førelse af vilde Dyr, Hunde og Aber og dresserede Kakaduer, saa havde de alle lignet h in an d en i eet: Der var ald rig blevet frem ført mere end en Hest ad Gangen i Manegen. Kom binerede Hestenum re kendtes endnu ikke. Og saa kom de C irkuselskere, der havde besøgt Berlin, som den Gang laa lang t fra København, og som m an forholdsvis sjæ l­ den besøgte, da m an skulde over Hamborg, og meldte om den v idunderlige D ressur, som m an saa dernede og i W ien. Med ganske sæ rlig B eund ring talte m an om C irkus Ernst Renz, der var lige yndet af Hoffet og M ilitæ ret og af det brede Pub likum . Noget lignende var ald rig set end ikke i Paris, hvor m an havde saa fine Navne som Franconi og Fernando ,