KøbenhavnsUniversitet_1929

92 d e t filosofiske fa k u lte t, d erim od ikk e a ltid e fte r deres m e to d e ; sto re dele a f filosofien h ø rer nøje samm en m ed m a te m a tik e n ; ex p erim en talp sy k o lo - gien er efte r indho ld og m e to d e en n a tu rv id e n s k a b , d er fald er u d en fo r d e t filosofiske fa k u lte ts øvrige, filo log isk -h isto risk e fag ; h isto rien (filo­ sofiske fa k u lte t) er o fte en sam fu n d sv id e n sk a b , d er h a r næ r tilk n y tn in g dels til de sta tsv id e n sk a b e lig e fag (rets- og sta tsv id e n sk a b e lig e fa k u lte t), dels til geog rafien (m a tem a tisk -n a tu rv id e n sk a b e lig e fa k u lte t), h v o rm ed ogsaa p a a den ene side arkæ ologi (filosofiske fa k u lte t) og p a a den an d en side s ta tis tik (rets- og sta tsv id e n sk a b e lig e fa k u lte t) h ø rer nø je samm en ; an d re ov erg ang sfag er f.e x . retsfilo so fi, re tsh isto rie , m e d icin a lh isto rie, m en ingen o v ertræ ffes v is t a f fon etik , som b a a d e e fte r indho ld og m e to d e m a a forene m edicin (stemm efysiologi og a n a tom i), fy sik (a k u stik ), psykologi (d ann else og gengivelse a f lyd b illed et), talepæ d ag o g ik og s p ro g v id e n sk a b : d e t er for m e g e t, d e t g a a r fon etik en som k amæ leonen p a a den sk o tsk e p la id : den b liv er sp ræ n g t i s ty k k e r, og desvæ rre findes d er h er i la n d e t in te t s te d , h v o r d enne v ig tige v id e n sk a b k an faa sam let rø g t og d y rk ­ n ing v ed fæ lles v irk n in g fra de in teressered e sid er. Men d er er dog fælles træ k for de v ed d e t teo log iske, d e t ju rid isk e og d e t filosofiske fa k u lte t plejede fag : de er h um an istisk e v id e n sk a b e r eller — h v a d d er lyd er m ere o v erleg en t, end m eningen er — a a n d s v id e n s k a b e r; m a a le t og u n d e rsøg e lse sg ru nd lag et er m e n n esk et, m e n n e s k e a a n d e n ; ikke den aand elig e eller b ed re sa g t sjæ lelige v irk som h e d som s a a d a n (u n d ­ tag en for den eg en tlig u d e n fo rsta a e n d e e x p erim en ta lp sy k o log i), m en m e nn esk ets hele aand elig e liv. H vo rled es tæ n k e r v i? spørges d er, og h v a d h a r m e nn esk er tæ n k t? hvorledes fin d e r ta n k e n u d try k i sp ro g e t? h v o r­ ledes tilfred sstilles m enn esk ers religiøse tra n g ? deres higen efte r k u n ste n s sk ø n h e d ? deres d rag n in g m od ind re m o ral og y d re o rd e n ? hvo rled es er d e t u h y re kom p licerede forhold mellem e n k e ltin d iv id e t og a lm e n h e d e n ? hvorledes er d e t h er og n u , og hvo rled es v a r d e t tid lig e re ? G anske k o rt og e n k e lt (men ogsaa ov erflad isk ) s am m e n fa tte t k an m an sige fø lgend e: den u rfo ru n d rin g , som er g ru n d la g for aan d elig v irk som h e d , g a a r ud fra d enn e d o b b eltfo re stillin g : »jeg er, og d er er noget a n d e t end mig«; de h um a n istisk e v id e n sk a b e r re tte r h o v e d ly set m od d e t første og h v a d d e ra f følger. De fælles træ k i basis b etin g e r fælles linier i m e to d e. F ra é t s y n s p u n k t b e tra g te t er d e t p aafald en d e, a t flere fag ind en fo r de h um a n istisk e fak u l­ te te r i hø jere g rad end n a tu rfa g e n e ind en fo r d e t m edicin ske og d e t m a te ­ m a tis k -n a tu rv id e n sk a b e lig e fa k u lte t sta d ig k an bygge p a a a a rh u n d re d e rs faste tr a d itio n ; d e t gæ lder f. ex . den teologiske d o gm a tik , nogle ju rid isk e fag og den egentlige P h ilolog ie; n a a r de v id en sk ab elig e væ rk e r gennem -