KøbenhavnsUniversitet_1929

70 Republik« tidligere besad, er gaaet ta b t, om end den særlige akadem iske Jurisd ik tion er ophævet og den økonomiske Uafhængighed, som fulgte med Universitetets egen Formue, er svundet bo rt med denne Formue, saa er der dog endnu tilbage den Rest af Selvstyre, som betinger Universitetets frie videnskabelige Udvikling. Dette Selvstyre giver sig nu om stunder væsentlig U d tryk i, a t det er de af Universitetslæ rerne selv bestaaende 5 »Fakulteter«, som ordner og fører det direkte Tilsyn med Undervisningen, og a t det a tte r er disse Lærere, som udgør Universitetets Centralmyndig­ heder, nemlig dels den af det samlede Lærerkorps bestaaende »Den akade­ miske Lærerforsamling«, dels det af denne Forsamling valgte snævrere Kollegium »Konsistorium«. Mulig har dette Selvstyre — som for øvrigt netop i de senere Aar har sa t en af sine bedste F rugter ved gennem de nedenfor om talte Regler for Professorers Ansættelse a t skabe den stø rst mulige Sikkerhed for, a t de videnskabelige Kvalifikationer bliver de af­ gørende ved disse Ansæ ttelser — mulig har dette Selvstyre ikke til alle T ider v irket med samme Paalidelighed til det videnskabelige Livs Fremme. Professorer er jo nu een Gang ogsaa Mennesker og H istorien opviser jo ogsaa S tagnation indenfor deres Rækker, men i det store og hele maa det sikkert siges, a t den Styrelsesform , vo rt Un iversitet har haft, ikke har vir­ ket ugunstigt, og i hv ert Fald er det under den, a t det har naaet sit ube­ strideligt høje videnskabelige Stade og den Anseelse, det nu nyder inden­ for Universiteternes Række. En Fremstilling af Universitetets Organisation, dets indre Bygning, som den er nu i dets 450de Leveaar, vil naturlig blive en Udvikling af de Regler, som er givet i Universitetets nuværende Grundlov, kgl. An­ ordning af 11. Maj 1921 om almindelige Bestemmelser angaaende Uni­ versitetets Organisation. Siden den den 7. Maj 1788 ud sted te »Nye Fun- dation og Anordning for K iøbenhavns Universitet« va r der ikke blevet udfærdiget nogen Bestemmelse, der gav en sam let Fremstilling af Reg­ lerne for Universitetet, men det siger sig selv, a t Fundatsen af 1788, om den end stadig anførtes som det egentlige Grundlag for Universitetets R ets­ regler, paa saa overordentlig mange Punk ter var forandret, a t det var i høj Grad paakrævet, a t der blev givet en ny Grundlov, som kunde sam ­ m enfatte de vigtigste Bestemmelser og give disse en til Tiden passende Formulering. Disse Bestemmelser indledes med en Fastslaaen af Universitetets Op­ gave: Videnskabelig Forskning og Undervisning , og det siges udtrykkelig, a t det paahviler Universitetets Lærere a t virke i begge Retninger. Des­ uden fastslaas Universitetets K arak ter af Embedsskole, idet det bestem­ mes, a t »Universitetet forbereder til og afholder de til det henlagte Eks-