KøbenhavnsUniversitet_1929

4 6 forøvrigt ogsaa Universitetets Boghandlere — »Bogførere« som det den Gang hed — fik anv ist Stade. I Frederik I I ’s og Kristian IV ’s Tid udvidedes Studiegaardens Byg­ ninger meget betydeligt. Ved K ommunitetets Stiftelse opførtes omkring 1570 en »Studenterstue« ud mod Nørregade (paa Planen mæ rket D) lidt Nord for »Collegium vetus«, en B indingsværksbygning i to Stokvæ rk, hvis nederste E tage helt optoges af Spisesalen, med lange Borde, Bænke og trebenede Stole. Denne Bygning benyttedes i e t halv t Aarhundrede til Studenterbespisningen, men Forholdene i d ette »gamle Kloster« blev om­ sider for trange og Komm unitetet erhvervede da af Un iversitetet »Colle­ gium vetus«, som derefter fra ca. 1627 anvendtes til »Coenaculum« eller Spisesal. Sam tidig var der bleven opført en Forbindelsesbygning (paa Planen mæ rket G) mellem det gamle og det nye K loster, saaledes a t Kom­ m un itetets Bygninger dannede hele den vestre Fløj af S tudiegaarden. løvrigt havde Komm unitetet allerede 1603 faaet Skøde paa »en Gaard og tvende Boder, liggendes udi Nørregade næst Norden op til Studiegaarden« (paa P lanen mæ rket a og b), — d. v. s. hele den nordlige Halvdel af den nuvæ rende Kommunitetsbygning, men hvilken Anvendelse man gjorde af disse E jendomme, er foreløbig ikke nø jag tig t oplyst. N aar Un iversitetet saaledes kunde afhænde sine to største Auditorier, va r Grunden den, a t det allerede tyve Aar forinden havde faaet en ny stor Bygning, »Collegium novum « (paa Planen mærket F). Den dannede Østfløjen af Studiegaarden, som derefter udgjorde et trelænget Hele med en iso­ leret beliggende Bygning ud mod K irkegaarden. Dette nye Universitetshus opførtes i Aarene omkring 1600 og indviedes i Sommeren 1601. Det omtales af Sam tiden som en prægtig Bygning i hollandsk Renæssancestil med mu­ rede V induesbuer, Sandstens Karme og teglhængt Tag, og m idt paa Gaardfagaden et b lytækket T rappetaarn med Spir — mindede altsaa om andre af K ristian IV ’s Bygningsværker, f. Eks. Ib strup eller Rosenborg. I øverste Stokvæ rk v ar en stor Sal »Auditorium superius«, hvor der holdtes teologiske Forelæsninger og hvor Magister-, senere ogsaa Doktorpromo­ tioner fand t Sted, i det underste et »Auditorium inferius«, hvor de filoso­ fiske Forelæsninger holdtes. Foruden denne betydelige Udvidelse af S tudie­ gaardens Bygninger fik Un iversitetet ogsaa sit Areal udvidet. Der byg­ gedes sam tidig med Collegium novum en ny Residens paa S tudiegaardens Grund og hertil fik Un iversitetet kgl. Gavebrev paa et Stykke Jo rd ud mod Skidenstræde, som skulde anvendes til en Have, hvori der kunde »ympes og plantes, synderlig Simplicia« af den Professor, der kom til a t bo i Residensen. A t denne ældste botaniske Have laa paa den P lads, der nu optages af Zoologisk Museum, det er sikkert nok, men Residensens Be