KøbenhavnsUniversitet_1929

Berlingske Aftenavis

Side 8

Torsdag 22. April 1954

i HANDA. SPILLEKORT » * stærke ■ glatte - plasticbehandlet * 4 N u s o m fp r A ars Jub ilæ et, har de i alt F ald en Opmuntring i at vide, at Dronningen selv kendte til Lommesmerter m idt i sine Anstrengelser fo r dem. En for- staaende Muse var hun og ved b liver med at være. H vorfor ikke af den G rund oprette et Studenterlegat eller en højtidelig Fundats i hendes Navn? E STH E R NOACH Fjorten Dage efter sin Ankom st 'rejste Dronningen af Danm ark igen tilbage tir sit Land, hvor hun ankom m idt i Ju li; i M ellem tiden — den 19 . Ju n i — blev B ullen om Københavns Universitet udstedt, og dermed v ar i Teorien Nordens ældste Universitet oprettet, selv om det varede noget, inden det kom i Gang. Læ rde F o r­ skere i Broderlandene strides i al V enskabelighed om, hvilk et der er ældst i Funktion, Uppsalas eller K ø ­ benhavns, uden at væ re naaet til Enighed. Tilbage staar for os kun at væ rdsæ tte den brave Dronnings R e j­ se; den førte i alt Fald til mere end Kongens R ejse A aret forud. Kongens R ejse havde væ ret kostbar og uden Resultat; D ronningens v ar en billig Fam iliefæ rd, og den bragte et R esu l­ over Universitetets Tæ rskel med For- haabninger om et rigt aandeligt L iv, en glad og studentikos Tid, et L e v e ­ brød og Anseelse. Det vil i øvrigt, som paavist, væ re helt i Dronningens Aand at fejre Begivenheden paa bram fri Vis, baade med en helstegt H jort og muntre Dansetrin, og at lytte til v e l­ ædle Honoratiores i den læ rde V er­ den, der v il tale om alt andet end hende. N aar Studenterne trods V iden ska­ bens trange K aar danser A arstallet ind for de sidste 25 A ar inden 50 tat med sig, som endnu den m anifesteres for h ver den, ligt at faa B u lk n ^. gratis paa Søster- Kardinal Fran- sønnens Autoritet, cesco Gonzaga. h vilket da ogsaa skete. L ad os da bøje os for K ard in al Francesco, hvis B illede her hidsættes, m alt af M an­ tegna, til Am indelse af, hvor b illigt ’ det v ar at faa Københavns U n iversi­ tet oprettet. H v a d S t u d e n t e r n e b ø r m i n d e s v e d J u b i l æ e t ! U n i v e r s i t e t e t Fortsat fra Side 6 2 -Tiden red K ard in alen hende selv i Møde og modtog hende med m e­ gen Kæ rlighed hinsides Pontemolle, fortæ ller Joh ann es Lin dbæ k i sin ud­ mæ rkede A fhandling fra 1902 om D ronningens R ejse. Im ellem Broen og Porta del Popolo traf hun »mange G esandter og Præ later«, og ved P o r­ ten modtoges hun af 18 K ard in aler til Hest, som ledsagede hende til K a r­ dinalens Palad s igennem en stor M enneskemængde. Hun tog med sine fornem ste F ru er Ophold hos K ard i­ nalen, mens de andre, ca. 35 Personer, blev indlogeret paa H erberger rundt omkring. Dorothea v a r ankommet planmæs­ sigt den 2 . M aj til Rom, og den 4 . Maj uddeltes Ju b elaflad en fra Loggia del­ la Benedizione foran Peterspladsen. K ard in al Gonzaga, Dorotheas Søster­ søn, oplæste A flad en paa Latin, og derefter vendte P aven sin Stol om mod Dronningen og velsignede hen­ de »med sm ilende Ansigt«. Højde­ punktet paa R ejsen v a r naaet. Saa stor v a r hendes Fromhed, at hun un­ der hele Opholdet besøgte utallige af Roms K irk e r og tilbragte saa megen Tid med Andagt, at hun havde ondt ved at passe Spisetiderne, hvilket K ard in alen fandt fo r anstrengende — fo r ham selv. Men sam tidig sør­ gede hun for mere verdslige A n lig­ gender og fik en B ulle, der paalagde hendes næ rm este at øve R et imod hende, og hun ansøgte tillige om an­ dre og m indre Fordele, men gemte klogeligt B ullen om Universitetet til efter sin A frejse og overlod dette H verv til Søster- — Ved maaende K ardin al, L l l B

D

a

K

ø

b

e

n

h

a

v

n

s

U n

i v

e

r

s

i t e

t

b

l e

v

o

p

r

e

t

t e

t

I Aar fe jre r Universitetet sit 475 Aars Jub ilæum — Dronningen af Danmarks In itia tiv — Vor eneste Forbindelse med Renæssancens Ita- lien — E t tragisk Hof — D ronn in­ gen i Rom — Universitetet kostede os ikke noget

Peterskirken, som den saa ud, da Bullen om Oprettelsen af Københavns Universitet blev udstedt af Pave Sixtus IV. I den udbyggede Loggia til højre sad Dronning Dorothea ved Pavens Side den 4 . Maj 1475 . Bullen blev dog først udstedt den 19 . Jun i samme Aar, af hvilken Grund Jubilæums­ datoen regnes efter den Dag.

A f ES THER NOAC H

m eget lidt om dette Besøg. E n man- tuansk K rø n ik esk river fo rtæ ller kun, at D ronningen kom og b lev i fire Dage. Men vor V iden andetsteds fra kan supplere denne korte Oplysning. B arb ara v a r syv A a r æ ldre end Doro­ thea og havde forlad t Barndom s­ hjemm et 10 A a r gammel, da hun b lev trolovet rrfed Lodovico Gonzaga; Do­ rothea v a r altsaa dengang kun tre A a r gammel, og det vides ikke, om de to Søstre i M ellem tiden har set hin­ anden. Nu mødes de paa ny, begge som m idaldrende M atroner. Doro­ thea har faaet en D atter lyk k elig gift med K ongen af Skotland, hun har to Sønner, som hun gerne begge gav Nordens tre R iger til Deling, men hun nøjedes med at anbringe den yngste, Frederik, i Slesvig-H olsten, til U ly k ­ ke fo r hele Søn derjyllan d s H istorie med dens politiske Uro og Splittelse. Hun komm er med Nordens fattige G aver, form odentlig ikke Sild, der ellers v a r K a v ia r fo r Italienerne, men med H erm elin, der er meget e ftertragtet til at »bræmme« K læ d e­ dragten med ved Fyrstehofferne i Italien. Dorothea m øder hos Søsteren Renæ ssancen i sin første Opblom­ string, hun ser A n drea Mantegna, Gonzagaernes officielle Hofm aler, ser Donatellos B uste af Lodovico (vi har den i A fstøbning paa Kunstm u­ seet), hun betræ der skønne K irk e r og fornemm e Paladser, og der tales rundt om hende form fuldendt G ræ sk og Latin, mens hun selv m aa klare sig med sit T yske, som til alt Held hele G onzagafam ilien forstaar. Doro­ thea komm er fra et Hof uden sæ rlig K ultur, uden Raffinem enter, og hun stedes fo r det fineste humanistiske Hof i Italien paa det Tidspunkt, hvor Svogeren sam ler paa V irgil- og Dan- tem anuskripter, hvor den første T rykpresse i Italien har tryk t »De- cameron« af Boccaccio, hvor Leon Battista A lberti, dette Universalgeni, har givet Udkast til B yen s Forskøn­ nelse med den vidunderlige Andreas- basilika, som ingen Italiensrejsende af i Dag burde snyde sig selv for at besøge, og med den ejendommelige S. Sebastiankirke, der ligger over for A ndrea M antegnas tidligere Hus, H vilket In dtryk det har gjo rt paa hende, ved v i ikke, men noget andet har uden T v iv l grebet hende, i alt Fald som Mor — H er ser Dorothea nem lig fo r første Gang, hvad hun kun kender af Om­ tale, at B arbaras B ørn — fem Sønner og fem Døtre — næsten alle er puk­ kelryggede. I to G enerationer har de fleste Døtre maattet anbringes i K lo ­ stre, da G ifterm aal syntes haabløst Tragedien er saa meget større, som alle Børnene er velskabte ved Fød­ selen. Først i Puberteten begynder Tegnene paa frem tidig P u kkelrygget- hed at vise sig; man har en hjerte­ gribende B eretning om en ung Dat­ ter, Dorothea, opkaldt efter den dan­ ske Dronning, der Dag for Dag iagt­ tages i Fem tenaarsalderen, indtil det uundgaaeligt konstateres, at den ene Sku ld er vokser og b liver bredere end den anden. Den unge Pige dør og spares saaledes fo r den Skæbne mod sin V ilje at anbringes i et K loster som »barmhjertig Søster«. E n k lo g , f i n a n s i e l M a n ø v r e I Rom optræder Dorothea som en sand Fyrstinde, der h ar lagt alle F o r­ trædeligheder bag sig, alle Fam ilie­ sorger og al utidig Munterhed. Hun modtages af sine to Søstersønner, Condottieren G ian Francesco Gon­ zaga og K ard in alen Francesco Gon­ zaga .henholdsvis 30 og 31 Aar gam le. Fortsættes Side 8

K ØBENHAVNS Universitet fejrer i Aar sit 475 Aars Jubilæum med en studentikos Fest og velsagtens med en Del Højtidelighed i Tilgift. Det vil være helt i Fortidens Aand; Universitetets Tilblivelse skyldtes netop en Blanding af Fornøjelighed og Højtidelighed. De unge Studenter kan i samme Anledning kaare den husfruelige Dronning Dorothea, K ri- stiern I ’s Gemalinde, til deres Muse — en mindre lærd end ferm Dame, om hvis Karakter og Foretagsomhed man erfarer en Del netop i Anledning af Universitetets Oprettelse i Køben­ havn. D e t s i x t i n s k e K a p e l b l i v e r t i l Da man ikke h arm o gen bestem t Dato for Universitetets faktiske B e-

Tøj og desuden om Fam ilieanliggen­ der som Børnenes Gifterm aal og Søn­ nernes Anbringelse i gode Stillinger. A f andres Beretning om Rom rejsen faar man tillige det Indtryk, at D ron­ ningen v a r stæ rkt paaholdende — til Fo rsk el fra sin ødsle og i Pengesager upaalidelige Gemal. Penge spiller altid en frem træ den­ de R olle i de højere Kredse; det er kun M iddelstanden, der foregiver, at det er u fint at tale om Penge. Ved H offerne snakkede man næsten ikke om andet, antagelig fordi man altid v a r i Pengeforlegenhed. K u rfy rstin ­ den i Ansbach havde af K u rfyrsten , der skulde ryk k e ud med Dorotheas A rv, faaet overdraget det højst deli­ kate H verv at holde Dorothea hen med Sn ak og forsikre, at der ingen Penge v a r til hende efter hendes F a r med det faust-agtige Navn »Johan A l­ kym isten*; som Guldmager havde han ødet sin Fam ilies Form ue med temm elig van vittige Forsøg paa at frem stille Guld. Hans m ere nøgterne . indfaldt s ig,.-efter. B esøget ved. F am iliegraven e i H eilsbronn, hos K urfyrstinden, h vor m an m aatte gemme alle Husets Væ rdigenstande, eftersom Dronningen vild e tage sig betalt for den udeblevne A rv ved at tilegne sig dem; da hun saa K u rfy rst­ indens O rdenskæde af Guld, fo rlan g­ te hun den straks, paastaar K u rfy rst­ inde Anna i et B re v til sin Mand, hvori hun lidt skadefro fortæ ller om D ronningens Besøg. »Hvad det saa havde væ ret, der til­ hører Eders Naade, havde hun gerne taget det altsammen, thi hun mener, at hun har R et d e rtil...« D e n g e m y tlig e F e s t i A n s b a c h En hver, der er paa R ejse, er im id­ lertid oplagt til — trods alle F o rtræ ­ deligheder — at opleve noget. Holder man sig dette for Øje, fortolker man Dronningens Impulsivitet og R ejse- oplagthed noget anderledes end K u r­ fyrstinden. Hun fortæ ller nem lig i B revet til sin Mand, at hun maatte pynte Dronningen med sit Hovedtøj, at Dronningen spejlede sig og »fandt megen Behag i sig selv« og derpaa traadte ud til sine Folk, fo r at de og- saa skulde beundre hende. H vorpaa følger denne moralske Selvretfæ rd ig ­ hed fra Kurfyrstindens Side: »Thi jeg ser vel, at Alderen ikke h jæ lp er mod D aarskab, v i forekommer os selv saa smukke, at v i ikke ser R yn k ern e ved Øjnene.« A t den danske Dronning havde et ganske anderledes let G em yt end den vripne Værtinde, frem gaar a f D a­ gens vid ere Begivenheder. Dorothea vilde ik ke lade sig narre fo r et op­ levelsesrigt Døgn sammen med sine Slægtninge, hun deltager i en hastigt arrangeret Jagt, hvor der nedlægges en H jort, og om Aftenen holdes G alla- Dinér. A lle sørgelige K o n flik ter om A rven druknes i Lystighed, og V in ­ kæ lderen synes at have væ ret en y p ­ perlig Trøst. »Vi gav hendes F ru er og Jom fru e r saa godt at drikke,« fo rtæ l­ ler Kurfyrstinden til sin fravæ rend e G em al, »at de stod paa Hovedet. En af dem havde nær m istet et Ø je •— hun gik fe jl af Døren og fald t med Hovedet ned mod Trappetrinene.« Da Dronning Dorothea næste M or­ gen fortsatte sin »Kirchfahrt« med den hvidklædte Pilgrim sskare, m aa et blaat Øje og Rusens B lussen paa en gem ytlig Maade have forsiret Bodsfæ rden til Rom! D r o n n in g e n o g M a r k g r e v in d e n m ø d e s E fter Slægtsbesøget i T yskland skulde Dronningen gæste sin Søster B arb ara Gonzaga i Mantua. Man ved

Pavepalads eksisterede dengang end­ nu, Peterskirken, som v i kender den, v ar ikke blevet til i Bram antes og M iohelangelos Fantasi, og h vor det berømte Cancellaria i Dag ligger paa Corsoen, laa K ard in al Gonzagas P a ­ lads; her skulde Dronning Dorothea bo, eftersom han v a r hendes Søster­ søn og skulde bistaa hende, bl. a. fi­ nansielt med at faa Pavens B u ller udstedt gratis. H vilk et han altsam ­ men gjorde, saa det er vel et Spørgs- maal, om ikke K ard in alen er den egentlige Ophavsmand til vort første U niversitet og dets V irk e gennem næsten 50 A ar. D ronningens R ejse havde i øvrigt et højst kombineret Form aal. Taget i rigtig Ræ kkefølge v ar D ronningens Interesser disse: A t k ræ ve sin tyske Slæ gt for 30.00 G ylden, hun havde tilgode efter sin F ar, M arkgreven af

Mantegnas Portræt af den danske Dronnings Søster, Barbara Gonzaga, med de to mindste Børn, der begge er sygelige og deforme. Det folderige Sjal om den lille Piges Skulder skjuler hendes Pukkel.

gyndelse (selv om det b lev »indstif­ tet« i V or Fru e K irk e den 1 . Ju n i 1479 ), maa man henholde sig til D a­ toen for den pavelige B ulle, der gav Tilladelse til Oprettelsen af Nordens ældste U niversitet — nem lig den 19 . Ju n i 1475 . Men Forberedelserne var lange og byrdefulde; de bestod i, at Dronning Dorothea steg til Hest i Holsten den 6. Jan u ar og med et F ø l­ ge paa et halvt Hundrede Personer paa H esteryg og een Vogn i R eserve satte K u rsen sydpaa. K ongen var im idlertid paa en højst indviklet poli­ tisk R ejse til K öln og Düsseldorf og kunde ikke give hende Instrukser, af hvilken Grund hun maatte vende om og ride tilbage til Holsten. Først den 7 . M arts kunde hun begynde sin store Tur til Rom. H er havde Sixtus IV . indført Ju b e laar h vert 25 . i Stedet for hvert 50 . Aar, hvilket bragte store P ilgrim sskarer til Rom og en velkom ­ men Indtægt til Huse, saa han bl. a. kunde begynde Opførelsen af Det sixtinske Kapel, der dog endnu nogle A ar maatte vente paa M ichelangelos vidtberøm te Udsmykning. Det gam le

Brandenburg, at besøge de Hohenzol- lernske Fam iliegrave i H eilsbronn (hun v a r selv af Fødsel en Hohenzol- lern) og rejse sin Fader et væ rdigt G ravm æ le til 40 Rhingylden, at faa A flad den 4 . M aj paa selve P eters­ pladsen, hvor alle rejsende i A n led­ ning af Ju b e laaret fik l ’indulgenza plenaria — og und ervejs at gæste sin Søster og Svoger i M antua ved det humanistiske Gonzagahof. H v a d v i v e d o m D r o n n i n g D o r o t h e a Dorothea, der red hele V ejen til Rom og tilbage igen, v a r 45 A ar. Om hendes Udseende ved man intet an­ det, end at hun lignede sin Søster B arbara paafaldende, og denne Søster har man et fo rtræ ffeligt P ortræ t af, malt af Andrea Mantegna. Man maa forestille sig Dronningen som en m id­ aldrende, noget bastant Dame med brede T ræ k og mørke Øjne. Selv om hun paa R ejsen v a r iført hvid Nonne­ dragt, har hun væ ret ikke saa lidt forfængelig; hendes Korrespondance med Søsteren har mest drejet sig om

LINNETS . KAFFE