KøbenhavnsUniversitet_1929

13 — ogsaa af Universitetets andre Embedsmænd — skulde gaa aaben t og ærligt til, Faku lteterne m aatte ikke holde hemmelige Møder, Salg eller Køb af Stemmer skulde diskvalificere sin Mand til det Valg, han attraaed e — forøvrigt en meget rimelig og efter vore Begreber lemfældig S traf. For­ uden R ektor og Dekaner havde Universitetet en Række andre Embeds­ mænd. A t Biskoppen skulde være Kansler er allerede sagt. Kansleren ved Middelalderens Universiteter havde tidligere kun haft det Hverv a t give »Ficentia« til dem, der ønskede a t udøve Lærergerning ved Højskolen og derfor først m aa tte aflægge en Prøve, men dette Hverv synes nu a t være overgaaet til Vicekansler og Faku lteter, og Kansleren ved Universitetet i København blev fra første Færd dets øverste Tilsynsmyndighed. End ­ videre optræder allerede i den ældste Fundats en Notarius eller Universi­ tets-Sekretæ r, en Syndikus, der nærmest svarede til den senere Kvæstor, og en Række Pedeller, der i Almindelighed synes a t have væ ret akademiske Borgere. H vert F aku ltet havde sin Pedel, og een var stillet til Rektors Raadighed. Pedellen havde inden for den akademiske Menighed en lig­ nende Stilling som senere Tiders Sognedegne inden for den kirkelige — han skulde bl. a. proklamere Forelæsninger og D isputatser, oplæse S ta­ tu tte rn e ved Rektorskifte og der skulde altid gaa en Pedel med Sceptret foran Rektor, naar denne viste sig offentligt. Forelæsningerne holdtes i Reglen hver Dag, Søndage og katolske Fest­ dage fraregnet, og begyndte tidligt om Morgenen. Om Sommeren holdtes en længere, om E fteraaret en kortere Ferie. Forelæsningerne var gratis — om egentlige Eksam iner indeholder S tatu tte rn e in tet, hverken om Ad­ gangseksamen til eller Afgangseksamen fra Højskolen, kun i det juridiske F aku ltet — det eneste fra hvilket F aku lte ts-S ta tu tte r fra den ældste Tid er bevaret — var der en Bakkalaur-Prøve. Derimod er der vidtløftige Be­ stemmelser om, hvorledes der skal forholdes ved Opnaaelsen af akade­ miske Grader. Alle, der hørte Universitetet til, stod under dets Ju risd ik ­ tion, kunde ikke føres for noget andet Forum, og Rektor afsagde selv Dom i Sagerne. Disciplinen inden for Højskolen var nøje fastslaaet. Ingen m aatte fornærme ny ankomne Studerende — Slagsbrødre, Drukkenbolte, Tyve og Doblere, der trods given Advarsel ikke forbedrede sig, skulde udelukkes fra Forelæsninger eller Graders Erhvervelse, og naar de viste sig aldeles uforbederlige, relegeres. Hvis nogen, der stod under Universi­ te te ts Jurisd iktion , af Vaade ( d .v .s . i Slagsmaal) saarede Hofmand eller Borger, skulde han bøde efter Rektors og Dekaners Kendelse, men gjorde han det med Overlæg eller forøvede han Indbrud, Voldtægt, Overfald ved N attetide ell. lign., skulde han have sine akademiske Rettigheder forbrudt, indtil han havde udsonet sin Brøde med »Gud, Universitetet og den for-

*