KøbenhavnsUniversitet_1929

97 V ar U n iv e rsite te t alene e t sæde for v id en sk ab elig forskning, saa v a r de fags u n d e rv isn in g ty p is k , som kun h a r a t oplæ re til v id en sk ab elig t a rb e jd e ; m en U n iv e rsite te t er ogsaa en em bedssko le; n etop foreningen a f d enn e m ed fo rsk n in g sin stitu te t er afgø rend e v ig tig b aad e for lan d e ts k u ltu r og for v id e n s k a b e n ; og for U n iv e rsite te t som s a a d a n t er den u n d e rv isn in g ty p is k , som m aa stræ b e efte r a t m eddele b aad e h v a d der giv er v id en sk ab e lig u dd ann else og h v ad der er p ra k tis k an v en d e lig t. D e tte er en v an ske lig h ed (som øges m ed s tu d e n te rn e s a n ta l), men d e t er ogsaa en væ rd i. B e d st k e n d t a f U n iv e rsite te ts u nd erv isn ing sfo rm er er forelæ sningerne. De an g rib e s o fte s tæ rk t. Nogle ud regn er, h vo r megen tid d er g aar tilsp ild e, v ed a t professoren m a a holde dem og s tu d e n te rn e sk riv e dem ned efte r den ikk e a ltid fo rm fu ld en d te og o fte m eget h u rtig e frem stilling , u n d e rtid e n e n d d a sk riv e dem re n t hjemm e og saa lære dem e fte r ikke v id ere gode a fs k rifte r; frem g ang sm aad en kaldes fo ræ ldet siden indførelsen a f s k riv em a s k in e r: d e t hele kund e gøres med i løb et a f e t m in u t a t o v er­ levere forelæ sningen m a sk in sk re v e t til s tu d e n te rn e ; nogle siger e n d d a , a t forelæ sninger k u n v a r b erettig ed e før b o g try k k e rk u n ste n s opfindelse. D isse in d v en d in g er er delvis rig tig e: h v o r d er kun gives e t g ru n d rid s, et k om p en d ium a f v ed k om m end e v id en sk ab sg ren , ku nd e d e tte vel ofte b ed re ske ved en læ rebog. Men b e trag tn in g en er dog y d e rs t ensidig. Ogsaa kom p end ie fo relæ sn ing er k an væ re gode, n a a r de er, h v ad de h elst skal væ re, nem lig v ejle dn in g til selv stu d ium . Og d et ta lte ord h a r s to r v æ r d i; m an k om m e r b ed re i k o n ta k t med tilh ø rere . Selvom vi ikke h a r den ty sk e m a n e r, a t s tu d e n te rn e sk ra b e r m ed fødderne, n a a r professoren siger noget, d er m ish ag er dem eller som de ikke fo rstaar, saa véd dog en h v er ta le r, h v o rd a n d er o p s ta a r en strøm , hvis afb ryd else den øvede temm elig let fo rn em m er, saa h an nø jere eller i æ n d re t form k an frem stille d et, som ikk e blev fo rs ta a e t. M an k an ogsaa til en vis g rad in d re tte spø rg etim er i tilslu tn in g til forelæ sningerne eller spø rg ep au ser, men d er komm er t i t ikke saa m eget ud h eraf, fordi stu d e n te rn e s skyh ed i de sto re a u d ito rie r gerne kun o v er­ v ind es a f nogle faa, som saa dom in erer d et hele. Læ rebøg er og n av n lig e t læ rebogssystem h a r den ubehagelige b iv irk ­ n ing a t fremm e tilbø jeligheden til a t svæ rge til læ rerens o rd , til kun a t b eskæ ftige sig m ed læ rerens m ening. De luk k er inde i en b a a s ; de k an gøre un d e rv isn ing en sem in aristisk . I nogle fag b ru g e r m an som m odvæ g t herim od om hyggeligt v ed h v e rt p rob lem a t an fø re tid lig ere forskeres an skuelser om sagen. D enne »heu- 7