KøbenhavnsSundhedsvedtægt

125

byrdens Tilbageholdelse) eller med Lungesyge (Lunge­ tæring) skulle saavidt mulig afsondres fra den øvrige Besætning, og Pladsen, hvorpaa de staa, skal grundig renses og desinficeres (ved Anvendelse af kogende Vand og Karbolvand af 5 pCt. Styrke). Deres Mælk maa kun anvendes som i § 6 angivet. § 8. Personer, paa hvis Hænder findes Udslæt eller vædskende Saar, maa ikke benyttes til Malkning. Det samme gælder om Personer, der kort forinden have været i Berøring med Mennesker, der ere an­ grebne af Blodgang, Tyfus, Rosen, Difteritis, Skar­ lagensfeber eller andre smitsomme Sygdomme, eller med Dyr, der lide af ondartet smitsomme Sygdomme, indtil behørig Desinfektion har fundet Sted. Personer, der selv lide af en af de nævnte Sygdomme samt af Tuberkulose (Lungetæring), maa hverken anvendes til Malkning af Køerne eller til disses Røgt. § 9. Et Eksemplar af nærværende Forskrifter skal rære ophængt paa et iøjnefaldende Sted i enhver Kostald i København. Sundhedskommissionen for København, den 8de Februar 1890.