KøbenhavnsSporveje_1911-1936

skinneprofiler med en i selve Skinnens Overflade indvalset Rille, der paa den ene Side begrænses af en Koreskinne til Optagning af baade den lodrette Belastning og Sidetryk og paa den an­ den af en Tvangskinne, som kun optager Side­ tryk. I indvendige Kurveskinner med skarpe R a ­ dier, hvor Tvangskinnen er udsat for stærkt Slid, anvendes et Profil N. P. 4 A med svær Tvang­ skinne. Den rette Sporvidde faas ved Anvendelse af Traverser, Tværforbindelsesstænger anbragt med 1,800— 1,875 Meters Afstand og boltet til Skinnekroppene i Forbindelse med 2— 6 mm tykke Traversblik til Finregulering. Den normale Skinnelængde var i 1 9 1 1 15 m, men nu leveres 80 % af Skinnerne til lige Spor i Længder paa 18 m, hvorved Skinnesamlingernes Antal redu­ ceres tilsvarende. Da Sporvognenes Kørestrøm ledes tilbage til Elektricitetsværket gennem Skinnerne, er det me­ get vigtigt, at der er en god elektrisk ledende Forbindelse mellem de enkelte Skinnelængder. I modsat Fald vil Strømmen forlade Skinnen og benytte den omliggende Jord og deri liggende Rørledninger og Kabler som Returledning, og de saaledes »vagabonderende« Strømme kan ved deres elektrolytiske Virkninger foraarsage stor Skade. Oprindelig forbandt man derfor ligefrem Skinneenderne indbyrdes med en Kobberledning, hvorved Kontakten bevaredes, selv om der dan­ nede sig Rust paa de svære Pladestykker, La­ skerne, der boltedes til Skinneenderne og dan­

F ig. 64. V esterbros P assage fpr Om læ gningen 1931, set fra R aad- huspladsen. B egge S p or ligger ved K antstenen i V ejbanens ene H alvdel visk, f. Eks. er der stadig ensidig Beliggenhed af Sporene — omend delvis i eget Sporareal — i Øster Allé, hvis særlige Forløb mellem Trianglen og Vibenshus Runddel ikke har gjort et moderne Profil paakrævet, samt til Dels paa Slotsholmen, hvor Hensynet til Christiansborg gør sig gæl­ dende. Er Kørebanen smallere, f. Eks. 8 m, giver den kun Plads til et ensidigt beliggende Dobbelt­ spor, og man vil da, hvor to Parallelgader følger hinanden paa en længere Strækning i ikke for stor indbyrdes Afstand, normalt foretrække at lægge et enkelt Spor i hver af disse Gader. Even­ tuelt kan Sporene ogsaa lægges sammensløjfet, d. v. s. som to Enkeltspor, der griber ind i hin­ anden. I 1 9 1 1 forefandtes ligesom nu 3 Slags Ende­ stationer, nemlig den simple, hvor Vognene ikke vendes, men skifter Kørselsretning, Trekantspo­ ret, hvor Vognene eller Togene vendes ved Re- broussement, og endelig Sløjfen med den kon­ tinuerlige Kørsel. I 1 9 1 1 var Sløjfekørslen en Undtagelse, men allerede ved Krigens Slutning var den det normale. Lige Spor og almindeligt Kurvespor Ved Kommunens Overtagelse af Sporvejene og i de første Aar derefter anvendtes i Køben­ havn et 42 kg/m svært Skinneprofil 25 B, som i 1923 afløstes af det noget sværere 58 kg/m Pro­ fil N. P. 4. Begge disse Profiler er saakaldte Rille-

Fig. 65. V esterbros P assage efter Om læ gningen 1931, set fra K aadhuspladsen. Sporene er flyttet ind i V ejbanens M idte

66