KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Fig. 60. S p orarbejder paa A kseltorv i Forbindelse med Raadhus- pladsens Om lægning 1931 Forhold tages i Betragtning, f. Eks. maa ingen Stigning være større end, at et Sporvognstog selv i daarligt Føre kan sætte i Gang paa den. Medens der i de første Aartier med elektrisk Sporvejsdrift hyppigt og navnlig paa Yderstræk­ ninger anvendtes Enkeltspor med Viger, og der ofte herskede Uenighed mellem de forskellige interesserede Parter om dettes bedste Beliggen­ hed i Kørebanen, om det skulde anbringes en­ sidigt langs det ene Fortov uanset Kørebanens Bredde, eller om det saa vidt muligt skulde an­ bringes i dennes Midte, anvendes der nu for det meste Dobbeltspor, og Erfaringen har vist, at dette, hvis Kørebanen er bred nok, d. v. s. mindst i o m, bør lægges i M idten med Plads til hol­ dende Vogne paa begge Sider. Ved ensidig Be­ liggenhed skaber man 4 Færdselsbaner Side om Side i Stedet for 2, hvilket i stærkt trafikerede

Fig. 61. Sporarbejder i V esterbrogade i Forbindelse m ed Itaadhus- pladsen s Om lægning 1931 Gader vil fremkalde flere Ulemper, og i Gade­ strækninger med Træer hænder det ofte om Efteraaret, at Løvet lægger sig paa Skinnerne og virker smørende paa disse, naar det knuses af Hjulene, saaledes at Kørslen maa foregaa med Forsigtighed. Derimod sikrer Sporenes ensidige Anbringelse forholdsvis gode Ind- og Udstig­ ningsforhold umiddelbart ved eller i Nærheden af Fortovet, men denne Fordel kan, hvor Spo­ ret ligger midt i Gaden, opnaas ved, at der ved Stoppestederne, hvor Pladsforholdene tillader det, anbringes Refuger ude i Kørebanen direkte ved Sporet. Som Eksempler paa Gader, hvor Sporene er flyttede fra den ene Side af Kørebanen ud i Mid­ ten, kan nævnes Østerbrogade fra Olufsvej til Farimagsgade samt Vesterbros Passage (Fig. 64, 65), men Princippet er iøvrigt ikke fulgt sla-

Fig. 63. S porarbejder paa R aadhuspladsen ved Om lægningen 1931

Fig. 62. S porarbejder paa R aadhuspladsen ved Om lægningen 1931

5

65