KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Drift viste sig efterhaanden for Publikum util­ fredsstillende paa flere Punkter, bl. a. ved mang­ lende Korrespondance mellem de forskellige Li­ niers Vogne. Paa omstaaende Oversigt I er anfort en tids­ mæssig Oversigt over samtlige Selskaber, deres ledende Mænd og Linieanlæg. »Kj øbenhavns Sporvei-Selskab « med Byens gamle Stamlinie fra Frederiksberg Runddel gen­ nem Byen helt ud til Slukefter (Fig. 10) og de mange senere betydelige Linieanlæg er i Omfang det største af Selskaberne. »Nørrebroes Sporvejs­ selskab « kunde udbetale Aktionærerne meget store Dividender af Selskabets eneste Linie fra Kgs. Nytorv gennem det tætbefolkede Nørrebro- kvarter (Fig. 16, 17), men ogsaa »Forstædernes Sporvejsselskab« (Fig. 18-21) bl. a. med den populære Farimagsgade-Linie fik oparbejdet gode Aarsudbytter. »Frederiksberg Sporvejsselskab« naaede med sin lange Driftsstrækning (med og uden Spor) fra Smallegade ind gennem Strøget til Kgs. Nytorv, hvor de røde Omnibusser med de opløftelige »Keiflerske Styrehjul« havde Hol­ deplads (Fig. 14). De smaa Vogne fra »Falko­ neralléens Sporvejsselskab« med det lyseblaat uni­ formerede Mandskab (Fig. 15) havde ogsaa del­ vis københavnsk Rute med Endestation paa Halmtorvet. Det sidst stiftede af Selskaberne »Sølvgadens Sporvej « besørgede Trafiken ud­ over Fredensbro ad Tagensvej og havde den i økonomisk Henseende foreløbig daarligste Rute.

Fig. 14. E n »K eiflerslc Om nibus« med R ute ad GI. Kongevej til K gs. N ytorv (B egyndelsen af 1870erne) der fra forskellig Side Kritik ikke mindst fra Konkurrenterne, og Vognmandsforeningen frem­ sendte endog til Kommunalbestyrelsen i Foraaret 1865 en udførlig Klage over Sporvejskørslen, Sporenes Tilstand m. v. De herefter paakrævede Sporomlægninger medførte økonomiske Vanske­ ligheder for Kompagniet, der kun med Besvær — i Efteraaret 1865 — fik fuldført den til­ trængte Østerbro-Strækning St. Annæ Plads— LI. Vibenshus, og der indledtes, da Bestræbelsen for at rejse Kapital i England glippede Forhand­ ling gennem en Mr. John Morris med C. F. Tiet­ gen om Overtagelse af Selskabets Rettigheder og Pligter. Det lykkedes de to Finansmænd — efter Sigende i Løbet af 5 Minutter — at enes om Vilkaarene for Dannelse af et dansk Selskab til Fortsættelse af Sporvejsvirksomheden, og som det første af de Tietgenske Aktieselskaber stiftes da »Kjøbenhavns Sporvei-Selskab«. De kommende Aar, fra Midten af Treserne til Slutningen af Halvfemserne, bliver nu, da det første Aktieforetagende for Sporvejsdrift snart finder Efterfølgere, de mange private, konkur­ rerende Sporvejsselskabers Tid, og foruden Spor­ vejslinierne oprettedes et Par Omnibuslinier. I første Række var Formaalet for de paagæld.ende Stiftere og Aktionærer naturligvis at tjene Penge ved Anlæg og Drift af Hestesporvejslinier gen­ nem Byens mere velbefolkede Kvarterer. Spor- vejsmæssigt havde de gamle Selskaber Betydning for Byen ved at grundlægge og oparbejde de in­ dre Stamlinier i Sporvejsnettet, men den delte

Fig. 15. Falkoneralléens E nspæ nder-Sporvogn (sidst i 1880erne) 21