KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Vognstyrerens Plads findes en Spindel med Haandtag, hvormed han kan aabne Ventilerne i de 4 Gruskasser for den paagældende Kørsels­ retning, og for at kunne gruse ogsaa i Kurver er Nedløbsrøret fra de forreste Sandkasser gjort drejeligt og styres af Bogien, saaledes at Rorets Munding ogsaa i Kurver ligger over Skinnen. I Motorvognen er endvidere installeret 8 elektriske Varmeovne å 375 Watt, fordelt i 2 Serier, saaledes at man har Mulighed for at afpasse Opvarmningen efter Ydertemperaturen. Belysningen sker ved 20 Stk. 35 Watts Lamper, hver for 105 Volt, og koblet i Serier paa 5 Stk. Lysstyrken af Lampen i Frontlanternen kan varieres efter Behovet paa Inder- og Yderstrækninger ved en indskudt Modstand, der betjenes med en Afbryder hos Vognstyreren. Samtlige Sikringer og Afbrydere for Lys og Varme er samlet i et Skab ved Siden af Strømfordeleren paa den ene Perron. Vogntoget er forsynet med et kombineret aku- stisk-optisk Signalsystem. Hos Vognstyreren fin­ des en Afgangs- og en Stoplampe. Afgangslampen tændes, naar samtlige Vogne i Toget har meldt klar, og Stoplampen tændes, naar en af Vognene melder S top; samtidig slukkes Afgangslampen. Ved Afgangssignal tændes to Lamper inde i den paagældende Vogn og en paa hver af dens Per­ roner (2 paa Bivognens Midterperron) ; disse Lamper slukkes i alle Vognene, naar der bliver givet Stopsignal. Konduktøren kan derfor til enhver Tid se, om der er givet Afgang fra hans egen Vogn, og om der er givet Stop fra en Vogn i Toget. Ved hver Veksling af Signal gives et Slag med en Klokke hos Vognstyreren for at paakalde hans Opmærksomhed. Afgangssignal gives med den almindelige Klokkestreng, Stop­ signal med Trykknapper anbragt flere Steder i Vognen og paa Perronerne. Nødsignal gives ved et kraftigt Træk i Klokkestrengen, hvorved et Tudehorn lyder paa samtlige Perroner. Bogievognenes Fremstilling Da man skulde til at bygge Vogne af den foran beskrevne Type, afveg denne paa saa man­ ge Punkter fra den tidligere, at man paa Spor­ vejenes egne Værksteder først byggede et For­ søgs-Vogntog bestaaende af Motor- og Bivogn, dels for at prøve Konstruktionerne i Praksis og

ved en Knivafbryder, og hvor Fordelene bl. a. er en mere rationel Udblæsning og lettere Betje­ ning end ved de sædvanlige Strømfordelere med Slæberinge. Der findes til Vognens Manøvrering i o Igangsætnings- og 7 Bremsekontakter, som ved de sidst anskaffede Slæberingsstrømfordelere. Den elektriske Kortslutningsbremse er Driftsbremse og Haandbremsen en Baandbremse som paa de ældre Vogne. Den maximale Retardation, der kan opnaas hermed, afhænger af Sporets Tilstand og kan for godt Føre (tørre, rene Skinner) sættes til ca. 2,5 m/Sek.2. For i Faretilfælde at kunne forøge Retardationen og derved opnaa tilsvarende Forkortelse af Bremsevejen, er de nye Vogne udrustet med Skinnebremse, der kun benyttes som Nødbremse ; derved kan man ved samtidig Brug af Drifts- og Nødbremse opnaa en Retardation paa ialt ca. 4 m/Sek.2. Saavel Motor- som Bivogn er i hver Bogie forsynet med en Skinnebremse for hver Skinnestreng (Fig. 106 ), altsaa hver med ialt 4 Skinnebremser, som er parvis serieforbundne. De betjenes ved Strøm fra Overledningen, og i Forbindelse med Grusningsanordningen ved en Afbryder, der sluttes, naar Vognstyreren drejer Grushaandtaget i Bund ; hver Magnetskos Tryk mod Skinnen er ca. 5 ts. For en Vogn kan man altsaa faa ca. 20 ts Adhæsionstryk fra Skinnebremserne eller rundt regnet det samme som Vægten af en belastet Motorvogn. Bivognsbremsen er en Vinkelarmsbremse be­ tjent med Solenoide, samtlige Aksler er afbrem­ sede. Motorvognen er forsynet med 8 Gruskasser, saaledes at der for begge Kørselsretninger er en Gruskasse ved hver Skinne foran hver Bogie. De fire Gruskasser er indbygget i Frontvæggen mel­ lem Perron og Vognkasse, og de fire andre er an­ bragt under Vognkassen mellem Bogierne. Ved

Fig. 106. Skinnebrem se m ed O phæng i Bogie til fireakslede M otorvogne

96