KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

95

—

—

Reskript, der fastslog Svendenes Pligt til at erlægge det nævnte Beløb, der af Mesteren skulde indeholdes i Lønnen. Hvis en Svend var arbejds­ løs eller bortrejst, skulde han betale sine Restancer, før han atter toges i Tjeneste, og vægrede en Svend sig ved at betale sine Tidepenge, skulde han idømmes en Mulkt paa 4 Rdl. til Laugets Fattigbøsse. Pengene skulde betales kvartalsvis og opbevares i en Lade, som skulde være i Oldermandens Værge. Laden skulde være forsynet ined tre Laase, hvortil Oldermanden og de to Oldgeseller hver havde sin Nøgle. Laden maatte kun aabnes i Oldermandens, fire Mestres, Oldgesellernes og fire andre Svendes Nærværelse, og intet af dens Indhold maatte bruges uden »i nyttigt og kristeligt Øjemed«, og hertil krævedes Olderman­ dens og de fire Mestres Samtykke. Af et Reskript af 11. November 1785 om Tidepenge indenfor alle Laug fremgaar det, at Hensigten med, at Pengene skulde opbevares af Oldermanden, bl. a. var at forebygge, at Svendene holdt Laugssamlinger; dette var vistnok et præventivt Middel mod Arbejdsuroligheder. I 1806 var Svendeladen ikke i Stand til at bestride sine Udgifter, og det blev da paa en Laugsforsamling vedtaget, at Svendene i stnaa ugentlige Bidrag skulde yde ekstra 2 Rdl. Dette billigede Majoriteten af Svendene, og et kgl. Reskript af 16. September 1806 fastslog Svendenes Pligt til at udrede Beløbet. Senere hen har Laden været mere velhavende, thi da der under Tre- aarskrigen fra alle Sider vistes saa stor Offervillighed overfor syge og saarede, skænkede Svendene ikke mindre end 500 Rdl. af deres Lade. Da der i 1794 havde været Uroligheder med Tømrersvendene i København, fik den store Laugskommission, der i 1790 var blevet ned­ sat for at overveje, hvilke forskellige Forholdsregler der kunde fast­ sættes for at afskaffe de trykkende Udgifter ved Mesterstykkernes Forfærdigelse samt andre Forbedringer ved Laugene, Ordre til at tage hele Laugsspørgsmaalet under Overvejelse. I Kommissionens Møde 13. August 1794 mødte Slagtersvendene efter Tilsigelse, og Kommisionen adspurgte dem da om, hvad de maatte have at anføre som Ønske om Forbedringer i deres Laugsindretning, idet den Rolig­ hed og gode Opførsel, som de havde udvist under Urolighederne, gjorde dem fortjente til, at deres Ønsker vilde blive hørte og forelagt Kongen til Bedømmelse og Beslutning. Lignende Komplimenter fik Svendene fra de andre Laug, der ikke havde deltaget i Urolighederne. Svendenes Ønsker gik ud paa forskellige Ændringer i Frimester- institutionen, som vi under Omtalen heraf senere skal høre om, og