KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926
94
—
—
Det er ikke særligt meget, vi ved om Forholdet indenfor Lauget med Hensyn til dets S v e n d e og D r e n g e . Svendenes Protokoller findes ikke mere, og det eneste vi ved, er hentet fra officielle Akt stykker. Af de ovenfor meddelte Uddrag af Politiets Generaltabeller faar man et Begreb om, hvormange Svende og Drenge, der i de forskellige Aar fandtes i Lauget. Vi skal ikke komme nærmere ind paa de stærke Svingninger i disse Tal fra Aar til Aar, men blot paapege nogle enkelte særligt iøjnefaldende. I Aaret 1763 havde 43 Mestre 94 Svende og 28 Drenge, eller omtrent tre Medhjælpere for hver Mester, men i 1783 havde kun 26 Mestre 111 Medhjælpere, altsaa mere end fire for hver Mester. I 1791 var der kun 39 Mestre med 72 Svende og Drenge, alt saa kun et meget ringe Antal Medhjælpere, medens i 1793 44 Mestre havde ikke mindre end 161 Medhjælpere, eller omtrent fire for hver Mester. Imidlertid tør man ikke gaa ud fra som givet, at Mestrene virkelig har haft saa mange Svende og Drenge i deres Tjeneste, som det angives udfor de store Aar. Tallene maa rimeligvis forstaas saa ledes, at saa og saa mange Svende og Drenge var indskrevne i Lau get, men neppe alle har været i Arbejde. Det er tidligere omtalt, at Slagterlauget var udpræget dansk, og at Svendevandringer ikke kendtes indenfor det. Dermed er naturligvis ikke sagt, at udenlandske Svende ikke kunde faa Arbejde hos Lauget, men Antallet har neppe nogensinde været stort. I en Skrivelse af 11. Oktober 1794 til Laugskommissionen fra Raadmand, Justitsraad Pon- toppidan omtales Antallet af fremmede Svende i København. Medens Pontoppidan er i Stand til at opgive nogenlunde nøjagtige Tal for de større Laug, — Bagerne havde ikke mindre end 150 fremmede Svende, — anslaar han ti mindre Laug, hvoriblandt Slagterlauget, til at have 30 fremmede Svende tilsammen, eller tre for hvert Laug. Invasionen har altsaa ikke været stor. I 1760 opkom der Stridigheder mellem Svendene om Erlæggelsen af Tidepenge. Det havde gennem mange Aar været Skik og Brug, at hver Svend en Gang aarlig betalte 1 Rd. 8 Sk. til Svendeladen, og det saaledes indkomne Beløb anvendtes dels til fattige Svendes Begra velse, dels til syge Svendes Underhold, til Understøttelse af fattige Enker og til lignende Formaal. Nu var en Del af Laugets Svende blevne utilbøjelige til at udrede Tidepengene, og da Laugets Oldermand i den Anledning henvendte sig til Myndighederne, fremkom 17. Marts 1760 et
Made with FlippingBook