KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

69

-

lerende Foranstaltninger, men disse er sikkert blevet følt haardest af Slagterne, idet Indkøbspriserne paa Korn og Huder antagelig har ligget noget mere fast end paa levende Kreaturer. Slagterne fik 31. Marts 1649 ifølge Ansøgning Tilladelse til overalt i Danmark at købe fede Slagteøksne og andet Kvæg, naar blot ikke Handelen stred mod Recessen om Øksnehandelen, og denne Tilladelse gik over i Laugets Artikler. 17. Februar 1664 blev der gjort et lille Skaar i dette Privilegium, idet Kongen forbød Slagterne at opkøbe Kalve og Lam paa Amager, idet disse skulde forbeholdes den kongelige Hofhold­ ning, og 1683 indskærpedes denne Forordning. I Aaret 1698 klagede Odense Slagterlaug til Byens Politimester over, at sjællandske Slagtere opkøbte »adskillige Slags Kvæg« hos Bønderne paa Fyn. Hvis der med »sjællandske« ogsaa menes københavnske, har Odenseslagterne neppe faaet noget ud af deres Klage. Slagterne fortolkede imidlertid Tilladelsen af 1649 videre, end Meningen var, idet de gav sig til at handle med levende Kvæg. I Aaret 1700 havde en vis H a n s A n d e r s e n udenfor Vesterport solgt to levende Stude. Slagterne følte sig herover fornærmede i deres Interesse, fik Politimesteren til at beslaglægge Studene og indgik med Klage til Kongen over Hans Andersen. Kongens Resolution, der faldt 25. Decem­ ber 1700, var, som man kunde vente, ikke Lauget gunstig; den kendte Slagterne ganske uberettigede til at sælge levende Kvæg, da de ifølge Laugsartiklerne kun havde Lov til at købe det levende Kvæg, som de behøvede til deres Forretning. De sekvestrerede Stude skulde Lauget erstatte Hans Andersen med 24 Rdl. Hans Andersen er vistnok den første priviligerede Kreaturhandler, vi kender, thi 1710 fik han og to andre Borgere i København Tilladelse til om Foraaret og i Efterhøsten at berejse Jylland, Fyn og Lolland-Falster for at indkøbe Heste, Malke­ køer og Svin samt i Slagtetiden, fra Mikkels- til Mortensdag, Græs­ kvæg for igen at sælge deres Indkøb til Indbyggerne i København. De Kreaturer, som Slagterne indkøbte paa deres Rejser, skulde naturligvis opstaldes eller, om Tiden var til det, sættes paa Græs, indtil den Dag oprandt, da de maatte lade Livet. Opstaldningen fandt Sted i Slagternes Gaarde, medens Græsningen foregik paa Byens Fælleder, og Slagterne maatte herfor, som enhver anden Borger, der satte et Kreatur ud paa Græsning, udrede Græspenge. Disse blev 1. Februar 1672 ansat saaledes: en Hest, Hoppe, Ko, Okse eller en Kvie over et Aar gammel kostede 8 Sk., et Svin 1 Sk., en Ged, et Faar eller en

Made with