KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

I

— 185 —

Et Spørgsmaal, der optog Lauget stærkt i et Tidsrum af denne Periode, var det Indpas, som de i disse Aar opdukkende Forbrugsfor­ eninger gjorde dets Interessenter i Næringen. Første Gang Spørgs- maalet rejstes, var paa en Laugsforsamling i 1886, da samtlige 74 til­ stedeværende Laugsmestre forpligtede sig til ikke at handle med For­ brugsforeninger. Denne Deklaration holdtes i Kraft i 25 Aar, da det paa Laugsforsamlingen i December 1911 vedtoges at hæve den og overlade til Laugsmedlemmerne hver især, om de vilde staa i For­ bindelse med Forbrugsforeninger. Det vilde føre for vidt her at kom­ me ind paa de mange Detailler i hele denne Strid, der førtes ikke blot mod »Forbrugsforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd samt Læ­ ger«, »Frejr« og flere andre, men vi skal blot pege paa, at saa sent som i 1925 rejstes der indenfor Handelsstanden en Opinion mod Brugsfor­ eningerne, der viser, at Slagterlaugets Optræden imod Foreningerne har været velbegrundet. Lauget har Æren af omtrent 40 Aar tidligere at have taget dette Spørgsmaal op, men den Gang stod det alene og magtede ikke at føre Sagen igennem. Kampen mod F u s k e r e var i dette Tidsrum, da Næringen var frigivet, indskrænket i nogen Grad, idet der kun kunde skrides ind mod Personer, der solgte Kød uden at have Borgerskab, eller saadanne, der overtraadte dette. Da saaledes i 1866 to Personer havde taget Stade ved Nikolaj Kirke og solgte Kød derfra, opfordrede Lauget dem til at løse Borgerskab, og først nogen Tid efter, da det viste sig, at de sad Opfordringen overhørig, meldte Lauget dem til Politiet. Aaret efter klagede Lauget over en Høker, der solgte ferskt Lammekød, men Kla­ gen blev afvist med den Motivering, at Høkeren havde Detailhandler­ borgerskab og altsaa maatte anses for berettiget til at sælge Lamme­ kød. Dette var jo ganske i Modstrid med Raadstueplakaten af 12. Juni 1858, men først da Lauget indgik med Klage til Sundhedskommissionen, fik Høkeren Tilhold om at opgive sin Handel med Lammekød. Det var i Reglen Høkerne, der gjorde Indpas i Slagternæringen, ret naturligt, idet det var disses Branche, der laa Næringen nærmest. I 1873 fandt Lauget sig atter foranlediget til at klage, ikke blot herover, men ogsaa over den Handel med Kød, der foregik fra de Dampskibe, der kom fra Jylland, samt i Byens Gæstgivergaarde. I 1885 vedtog Lauget at lønne en Mand, der skulde assistere Oldermanden med at paagribe Fuskere, men det er vistnok tvivlsomt, om det hjalp noget. Paa Laugsmødet i Oktober 1887 var Fuskeriet atter paa Tale, og der drøftedes forskellige

24