KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

176

ner om tillige at anlægge et Hudesalteri i Forbindelse med Talgsmel­ teriet, hvorved Anlægssummen vilde komme op paa ca. 40 000 Kr., hvortil yderligere kom Anskaffelsen af Maskiner til Talgsmelteriet. Denne Plan vandt dog ikke Bifald paa et Møde i April 1904, hvor man enedes om at blive staaende ved det første Projekt. 1. Januar 1907 traadte Talgsmelteriet i Virksomhed, og den indenfor det danske Land­ brug med saa stort Held iværksatte Andelstanke var taget op af Slagterlauget. Starten af Talgsmelteriet foregik langt fra uden Van­ skeligheder, idet der fra mange Konkurrenters Side lagdes det Hin­ dringer i Vejen, og desværre blev Talgsmelteriet ikke den lukrative Forretning for Lauget, som dette havde tænkt sig. Efter de to første Aar stod Smelteriet med et Tab paa 19 000 Kr., men der var absolut Enighed om at fortsætte Driften, idet man mente, at det kun var Børne­ sygdomme, der skulde overvindes, førend Driften vilde give godt Ud­ bytte. Der blev antaget en ny, dygtig Leder, og Laugsforsamlingen vedtog enstemmigt, at Slagterne skulde forpligte sig til at aflevere alt det Talg, som de producerede, til Smelteriet, der skulde aftage det for en Pris, der fastsattes hver Maaned, og at det eventuelle Overskud skulde fordeles forholdsvist mellem Leverandørerne efter Driftsaarets Afslutning. De forandrede Forhold i Smelteriets Drift viste sig straks, idet det i Halvaaret 1. April—30. September 1909 gav et reelt Overskud paa omtrent 2200 Kr. og dets Produkter indtog en første Klasses Plads paa Markedet. Aaret efter omdannedes Talgsmelteriet til et Aktiesel­ skab, idet man mente, at det paa denne Maade lettest vilde kunne af­ vikle sin Qæld fra de to første Aar. Aktierne skulde udstedes til Lau­ gets Interessenter og maatte kun være paa disses Hænder. Aaret 1910 sluttede med et Nettooverskud af 4643 Kr. De følgende Aar var ikke ugunstige for Talgsmelteriet, men det havde jo fra de første Aar en be­ tydelig Gæld at trækkes med, og da dets Bestyrer i 1913 fremsatte For­ slag om at overgaa til Fabrikation af Margarine til Bageribrug, som han mente kunde drives med større Fordel, slog Lauget til. Det viste sig imidlertid hurtigt, at Smelteriets Forhold ikke ved den ændrede Drifts- maade lod sig bringe i Lave, og i Aaret 1915 standsedes Fabrikationen, hvorpaa Lokalerne overgik til Tarmrenseriet. Talgsmelteriet har været Slagterlaugets Smertensbarn, og dog har dets korte Livsperiode ikke været uden Lyspunkter, idet det forskaffede Slagterne en betydelig højere Pris for Talg, end de ellers vilde have kunnet opnaa. Saaledes laa Prisen i 1890 paa 21 Øre pr. Pund, medens den i Sommeren 1914

Made with