KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

175

—

—

forfordelte Slagterne ved Udbetalingen af Erstatningerne, der fast­ sattes ganske vilkaarligt af Foreningen. Lauget vedtog da at indlede Forhandlinger med Assuranceforeningen om at faa Indflydelse paa Foreningens Forretningsforbindelse med Slagterne og om at Lauget fik en Repræsentation i Foreningens Bestyrelse. Laugsprotokollen inde­ holder intet om disse Forhandlingers Forløb. Det vides kun, at de ikke førte til noget Resultat, men at Forholdene blev ved at være som hidtil. For ca. 6 Aar siden ophævedes Assuranceforeningen, uden at dette dog fik nogen Indflydelse paa Slagternes Forhold. Dette er stadig saa­ ledes, at Erstatning fra Kommissionærernes Side ikke ydes for Kød, der stemples som 2. Klasses, hvorimod der ydes Erstatning for hel Kassation af et Kreatur og for Smaakrammet. Et Spørgsmaal, der i Tiden efter de offentlige Slagtehuses Op­ rettelse satte Sindene i Bevægelse og gav Anledning til mange Drøf­ telser indenfor Slagterlauget, var den bedst mulige Udnyttelse af de ved Slagtningerne fremkomne Biprodukter, Talget, Blodet, Huderne, Tarmene og »det Raa«*). For de fleste af disse Biprodukters Ved­ kommende var Forholdet det, at Slagterne hidtil havde afhændet dem til Mellemhandlere, der tog den største Fortjeneste. Nu hævedes der indenfor Lauget Røster for, at Slagterne skulde undgaa Mellemhand­ lerne og selv udnytte Produkterne. Paa et ekstraordinært Laugsmøde i 1888 rejste seks Interessenter Spørgsmaalet om et samlet Salg af Talg og Ben, og der nedsattes et Udvalg for at forberede Sagen. Udvalgets Arbejde resulterede i et Tilbud fra en Privatmand, der i 1890 tilbød at aftage den samlede Produktion for en Pris af 21 Øre pr. Pund Talg. Tilbudet vedtoges, og Kontrakt afsluttedes. Paa Laugsforsamlingen 1895 stilledes Forslag om at søge etableret et Talgsmelteri, men Planen blev ikke iværksat, og hvilede derpaa til i de første Aar af indeværende Aarhundrede, da Planen toges op igen. Der indlededes Forhandlinger med Magistraten om Opførelsen af et Talgsmelteri paa Kvægtorvet. I Efteraaret 1903 forelaa Stadsarkitektens Tegninger og Overslag om Opførelsen af et saadant, der vilde koste ca. 17 800 Kr., og det var Meningen, at Lauget skulde være Lejer af Bygningen. Paa et Møde i Oktober 1903 ned­ sattes et Udvalg, der paa Laugsforsamlingen samme Aar foreslog, at Lauget vedtog Planerne, og dette skete. Kort efter fremkom der Pla*) Maverne.