KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

166

—

—

en Cirkel man er kommen ind i, naar man har forbudt Slagterne at sælge deres Kjød fra deres Bopæl og derimod tilladt Spekhøkerne at sælge Flæsk og andre Victualier fra deres Kjeldere; de sælge og fersk Kjød uden at dette i nogen væsentlig Grad kan eontrolleres; er der en enkelt Slagter, der ikke iagttager Reenlighed, kunde han jo ansees derfor, og naar Cloaksystemet bliver indført vilde det Offentlige have det i sin Magt, med Lethed at føre enhver Ureenlighed bort. Da der hidtil ikke har vist sig Trang til Opførelsen af et offentligt Slagterhuus, kan Grunden til at dette nu projecteres vel alene være at søge i det heri omtalte sanitaire Moment; da Broerne hvor Slagterne hidtil har havt Frihed til at drive Slagteri og hvor en stor Deel eie deres dertil med stor Bekostning indrettede Gaarde (Beboelserne udleies med samme Lethed som i andre Gaarde) nu sammenbygges, vil man have de Bestemmelser, der gjælde for Kjøbenhavn indenfor Voldene, udvidet til Broerne; men dette finder man dog ikke godt kan gjennemføres uden ved enten helt og holdent at bortjage Slagterne, eller at man kan paavise dem et Sted, hvor de kunne drive deres Haandteering; Hensigten opnaaedes dog kun ufuldkomment, dersom Bestemmelserne ikke traf det, navnlig omkring Westerbroe liggende Landdistrict; at Motivet til at constituere et offentligt Slagterhuus skulle søges i Omsorg for Slagterne, have disse ingen Grund, efter Erfaringer fra tidligere Tider, at antage, og de ønske ei heller at faae dette bragt ind i Betragtningen; de mene, at Communen rolig kan overlade det til dem selv om de kunne finde Plads til deres Slagterier. Idet vi nu paa Slagterlaugets Vegne protesterer mod Opførelsen af et med T v a n g forbundet offentlig Slagterhuus, maa vi, for det Tilfælde at et Slagterhuus anlægges, gjøre Indsigelse imod, at dette kommer de nuvæ­ rende eller tilkommende Slagtere til Prejudice i deres engang erhvervede Rettigheder til at lade slagte i deres Eiendomme eller leiede Localer paa Broerne; at det derfor bliver en frivillig Sag at afbenytte Slagterhuuset. Men ved Siden heraf ville vi ikke skjule for os at med den Begrænsning er det neppe tænkeligt at Communen eller nogen privat Mand opfører et Slagterhuus, og at man derfor, naar Ideen skal fastholdes, vil appellere til Lovgivningsmagten for at faae Slagterne tvungne til at søge Slagterhuuset. Vi troe nu vel ikke, at Lovgivningsmagten vil blive meget tilbøielig til at bistaae en saadan Idee og paalægge en, allerede exeptionelt haardt tryk­ ket Klasse af Borgere større Tryk, Tryk, der synes at hvile paa et sociali­ stisk Grundlag, og nægte dem Brugen af deres egne Ejendomme til Udfø­ relsen af deres Haandtering (selv i Paris har man ikke kunnet sætte igjen- nem at expropriere Slagternes gamle Udsalgssteder, og her tales om at betage dem deres ældgamle Berettigelse til at slagte i deres Gaarde paa Broerne uden noget videre), men i disse Tider og under de bestaaende Forholde kan man ikke være tryg, og vi bør derfor ikke forbigaae, allerede her at antyde, at Communen da efter Lovgivningens Grundsætninger maatte yde Erstatning til dem der derved gik tabt af de ikke ubetydelige