KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 1 0 2 —

Boder og Skure, hvorfra talrige Handelsmænd afsatte deres Varer. Foruden de 13 Slagtere, der paa Foranledning af Pladsens Beboere blev opsagt til Fraflytning i 1841, var der saaledes 16 Marskandisere og Grønthandlere, der led samme Skæbne, Slagternes Fjernelse fra Ulfeldts Plads, der nu fik Navnet Graabrødretorv, blev dog ikke af lang Varighed. To Aar senere klagede Beboerne og Ejerne paa Pladsen over, at Kælderne og Stuelejlighederne i Ejendommene var blevet mindre ind­ bringende, siden Torvet rømmedes, og da et Forsøg med at gøre Plad­ sen til et Frugt- og Blomstertorv mislykkedes, blev der i 1852 opført en Bygning med 20 Slagterboder midt paa Torvet. Disse Boder, der kostede 18 000 Rdl., stod til helt op mod vor Tid. Da Boderne fjernedes i 1841, maatte man jo skaffe de husvilde Slagtere andre Boder, og man anviste dem da Plads ved Nikolaj Taarn. Efter at Nikolaj Kirke med Undtagelse af selve Taarnet yar gaaet til Grunde i Byens Brand 1795, henlaa Brandtomten og den omgivende Kirkegaard i mange Aar i et frygteligt Kaos, hvorunder Gravstederne nedtrampedes, og alle Minder om Fortiden ødelagdes. Efterhaanden toges Pladsen i Brug af mange Slags Handelsfolk, der her opslog deres mere eller mindre ambulante Boder, hvoriblandt ogsaa Slagtere. Disses Boder skildres som fritstaaende, tarvelige Træskure med et udstaaende Skraatag, der tillige tjente som Lukke for Butiken, naar det var slaaet ned. Boderne var vendt mod Lille Kongensgade, Hvælvingen og Vin- gaardsstræde, og Pladsen mellem Bodernes Bagsider og Kirkeruinen optoges af »Høkere, Amagere og Kallunsmænd«. Paa den anden Side af Pladsen, over mod Holmensgade, var der aabne Stader for Jern- kræmmere, Handlende med gamle Klæder og andet mere, og ogsaa her fandtes enkelte Slagterboder. Slagterboderne stod mellem hverandre, uden nogen Orden, og Rumforholdene var saa smaa, at Slagterne maatte udhænge i alt Fald en Del af deres Varer udenfor Boderne, hvor det saa hang i Sol og Regn og tilstøvedes. I 1840 var der ialt 82 Boder paa Pladsen. I 1837 foreslog Byens 32 Mænd, at der blev opført murede Slagterboder paa Pladsen, og dette bifaldtes ved kgl. Resolution af 9. April 1838. Slagterlauget var imidlertid utilfreds med Planerne, og et nyt Projekt, som imødekom Laugets Ønsker, vilde koste 55 000 Rdl. at udføre, hvorfor det blev henlagt, og det første Projekt genoptaget. Men nu opgav man at opføre Boderne af Murværk, idet dette vilde tage for megen Plads, og besluttede i Stedet for at opføre dem af Jernpla­ der, der blev støbt paa Frederiksværk. I Aarene 1845—46 opførtes saa