KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 101 — med Hensyn til hvormange Kreaturer, der maatte udsættes, som med Hensyn til, hvor meget der skulde betales i Græspenge. Paa de ind- hegnede Fælleder kostede en aargammel Hest 10 M., en Ko 8 M., en Hoppe med Føl 2 Rdl., og et Føl eller en Kalv under et Aar 2 M. Derimod betaltes for Græsning paa Vestre- og Nørre- almindelige Fælleder samt mellem Slagtervænget og Stranden udenfor Østerport ligesom forhen 4 M. 8 Sk. af en Hest og 3 M. af en Ko. Slagtervænget, eller Slagter­ vangen, indtog hele Strækningen mellem Strandvejen og Sundet, fra Trianglen og ud til Svanemøllen. I 1792 flyttedes Byens Rettersted, der laa udenfor Vesterport, til Slagtervænget, men flyttedes 1806 herfra til Amagerfælled. Da Fæstningens Demarkationslinie blev hævet, udlagde Magistraten Slagtervænget til Udstykning og Bortsalg. En Del af Lod­ derne stilledes til Auktion i 1854, men der opnaaedes intet Bud, og først nogle Aar senere blev Jorderne solgt. Slagtervænget ejedes af Byen, men Slagterne havde Grunden i Fæste, og det var denne Fæsteafgift, der aarlig paalignedes de enkelte Laugsmestre forholdsvis under Navn af Græspenge. Dette Beløb udgjorde ved denne Periodes Begyndelse lidt over 71 Rdl. aarlig, men var i 1787, sidste Aar Regnskabet anfører Græspenge, steget til 100 Rdl. Af Repartitionen i 1751 ses, at ikke mindre end syv Mestre, der altsaa maa antages at have været Laugets fattige og at have levet fra Haanden i Munden, ikke betalte Græspenge, medens Hofslagter J e n s J e n s e n betalte 16 Rdl. Kun tre af de øvrige naaede op over 5 Rdl., og de fleste betalte fra 1 til 3 Rdl. Repartitionen af Græspengene giver saa­ ledes et ypperligt Billede af de økonomiske Forhold indenfor Laugs- mestrenes Kres og viser, at Slagterne ikke var særligt velstillede Folk. Omkring 1750 laa Byens S l a g t e r b o d e r dels i Klosterstræde og Skindergade, dels ved Vejerhuset, og desuden havde Frislagtere Boder paa Kongens Nytorv. Desuden laa der enkelte Boder, vistnok navnlig for Frislagtere, omkring i Byen, og endelig var der Kolonien paa Ulfeldts Plads, det senere Graabrødretorv. Endnu i Aaret 1806 eksisterede Boderne i Skindergade og Klosterstræde, men Aaret efter ødelagdes de i Bombardementet, og de opførtes ikke senere. Nogle af de derboende Slagtere slog sig ned paa den nærliggende Ulfeldts Plads, hvor der i 1841 fandtes 13 Slagterboder, andre paa Nikolaj Kirkeplads. Ulfeldts Plads var paa denne Tid en Skam for Byen. Ikke blot stod her endnu Ulfeldt’s Skamstøtte, der hverken i Udseende eller som Minde var nogen Pryd, men rundt om den var der i Tidens Løb rejst snavsede