KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

100

-

—

Del Mestre, der var tilsagt til Møde, ikke havde indfundet sig, »siden de fleeste deraf eller til Deels ere i Landet for at besørge og søge ved Indkiøb deres Næringsvej.« 1786 var Oldermanden paa Indkøbsrejse i Jylland og Holsten, hvilket fremgaar af to Udgiftsposter i Regnskabet, og en anden Gang viser Regnskabet, at Lauget har betalt for en Takst for Transport melem Aarhus og Kalundborg. Vi skal ikke her komme ind paa de forskellige Bestemmelser angaaende Kvæghandelen i Dan­ mark, men blot lige nævne, at Lauget i 1829 indgav en Ansøgning om at faa indført forskellige Forandringer, som det mente vilde bidrage til at fremme Københavns Forsyning med Kød til billigere Priser. Kan­ celliets Svar af 4. Januar 1831 var afvisende, idet man mente, at den Frihed, der var tilstaaet for Kvæghandelen, burde bevares i uformind­ sket Grad. Slagterlauget vendte sig i Ansøgningen særligt imod Pran- geriet, som Lauget paastod var tiltaget i foruroligende Grad i Løbet af de sidste fire Aar. Prangerne opkøbte saaledes alt, hvad de kunde faa fat paa i Forventning om nu, da Kødtaksten var hævet, at kunne afsætte det med Fordel, men de lagde derved Slagternes Indkøb Hindringer i Vejen. Prangeriet havde særligt sit Tilholdssted paa Vesterbro, dog ikke paa Trommesalen, men foregik iøvrigt langs Landevejene og i Kroerne ved disse. Det er forstaaeligt nok, at Slagterne gerne vilde denne Handel til Livs, men det lykkedes altsaa ikke. Indkøbsrejserne, der var nødvendige for Næringens Drift, kan vel nok betegnes som en Byrde for Slagterne, og vi skal her i Korthed nævne et Par andre Byrder, der hvilede paa Laugsmestrene. I Laugsartiklerne af 1683 var der fastsat en Mulkt af 1 Rdl. for Udebliven fra B o r t b æ r i n g a f L i g . Det ser ud, som om Laugsmed- lemmerne jævnlig har villet unddrage sig denne Pligt, thi i Indtægts- regnskaberne ses det, at der er blevet opkrævet Bøder for Udeblivelse, og 1804 indstillede Oldermanden til Kancelliet, at Mulkten forhøjedes til 4 Rdl., da 1 Rdl. var et utilstrækkeligt Tvangsmiddel. Ved Reskript af 22 . Januar 1805 forhøjedes Bøden som ønsket. Var Pligten til at møde til Ligbæring ikke en Byrde af større Betydning, saa var Græspengene saa meget større. 8 . Maj 1769 udkom der en ny Plakat o m G r æ s p e n g e . Det frem­ gaar heraf, at Kvæget ikke maatte udsættes før 12 . Maj. Udsættelsen skete væsentligst paa Nørre og Øster Fælled, hvoraf fire Stykker var indhegnede med Grøfter og Laager, og disse fire Stykker, saavelsom de andre almindelige Fælleder, var takserede af uvillige Borgere, saavel