KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

80 saaledes, at det tydeligt fremgik, at Indholdet var dansk Arbejde. Foreningen lod derfor fremstille Sedler til Paaklæbning af Skotøjs? æskerne med Paaskriften »Dansk Fodtøj«, hvilke Sedler anvendes i stor Udstrækning. En lille Lettelse fik Industrien ogsaa gennem den ny Arbejdsløs? hedslov, ifølge hvilken det Bidrag, Arbejdsgiveren skal yde til Ar? bejdsløshedsfonden, nedsættes fra 12 Kr. pr. Arbejder til 5 Kr. pr. Arbejder. D et stod imidlertid klart for mange, at de tilsyneladende gode Tider kun skyldtes Valutafaldet, der stadig medførte et stigende Pris? niveau og deraf følgende Forhøjelse af Lønningerne ved Regulerin? gerne i Februar og August 1924 med 2 % hver Gang, og at man ikke kunde regne med, at det vilde blive ved paa den Maade. Ar? bejdsgiverforeningen tog derfor i Efteraaret 1924 Spørgsmaalet om Lønforholdene op til Behandling og kom til det Resultat, at det var for risikabelt at være bundet til de nuværende Lønninger, hvorfor det maatte anses for formaalstjenligt, at Overenskomsterne blev sagt op, for at man kunde komme til at staa frit. Indenfor Skotøjsindustrien blev man imidlertid enig med Forbundet om at indskrænke Opsigelsesvarslet til 1 Maaned. I December Maaned kom man i Forhandling med Forbundet, der stillede Krav om gennemgaa? ende 1 2% Forhøjelse, dog kun 6% paa de allerbedste Prislister, samt betydelige Forhøjelser af M inimallønnen og Overarbejdsbetalingen, Krav om Sommerferie med Løn m. m. T il Gengæ ld krævedes der fra Fa? brikanternes Side visse Nedsættelser af Lønningerne, særlig af Prislisten for Kilehæle. Paa dette Grundlag var det ikke muligt at opnaa Enig? hed og Overenskomsten maatte opsiges, hvorefter Forhandlingerne førtes videre ad den sædvanlige Vej til Arbejdsgiverforeningen, hvor det heller ikke lykkedes at opnaa Enighed. Forbundet varslede nu Strejke, og saadanne Strejkevarsler forelaa ogsaa fra Arbejderorgani? sationerne i en lang Række andre Fag. Arbejdsgiverforeningen ud* stedte nu et Lockoutvarsel. Derpaa greb Forligsinstitutionen ind og fik de varslede Arbejdsstandsninger udsat, hvorefter den tog fat paa de egentlige Realitetsforhandlinger. D et viste sig forholdsvis hurtigt, at Forligsmanden ikke var til Sinds at følge Arbejdsgiverne, men agtede at give Arbejderne i al Alm indelighed Dækn ing for den sidst konstaterede Stigning i Pristallet, som udgjorde 3 %, og et lille Til* læg herudover for særlig lave Lønninger. D et Mæglingsforslag, Sko* tøjsindustrien fik, gik ud paa en 2aarig Overenskomst med Pristals?