KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

81 regulering, naar Pristallet steg eller faldt mere end 6 Points, og en øjeblikkelig Forhøjelse af Priserne med 3 % undtagen paa Kilehæls* prislisten, der laa særlig højt. Forslaget forkastedes af Skotøjsindu* strien, ikke mindst fordi man var misfornøjet med Ordningen angaa* ende Kilehælsprislisten, hvor der var forskellige Ting, man absolut maatte have forandret. Lige saadan gik det i forskellige andre Fag, og d. 18. Marts iværk* satte Jernindustriens Arbejdsmænd Strejke, og de øvrige Arbejder* grupper lockoutedes. I de følgende Dage iværksattes Strejke indenfor Træindustrien og de københavnske Byggefag m. fl. Arbejdsgiverfor* eningen havde imidlertid varslet udvidet Lockout til d. 28. Marts, men denne Lockout blev udsat paa Forligsinstitutionens Flenstilling, og der blev truffet Aftale om ny Forhandlinger i Underorganisationerne. Ved disse Forhandlinger opnaaedes der Enighed i en Del Fag, deriblandt Skotøjsindustrien, hvor man fik en nogenlunde tilfredsstillende Ord* ning af de T ing i Kilehælsprislisten, som man havde været særlig misfornøjet med, og til Gengæld fik Forbundet Løfte om, at man igen skulde gøre et Forsøg paa at faa oprettet en Prisliste for Fær* diggørelsesafdelingen. Forsøget blev ogsaa senere gjort, men uden Held. Man enedes ganske vist med Forbundets Udvalg om officielle Ak* korder for nogle af Arbejderne i Færdiggørelsesafdelingen, men da Udvalget kom med Resultatet til Arbejderne, forkastede disse dette. Men i de fleste Fag opnaaedes der ikke Enighed, og Forligsmanden stillede nye Mæglingsforslag, som Arbejdsgiverforeningen akcepterede, men Dansk Arbejdsmandsforbund og flere andre af Arbejderorgani* sationerne forkastede. Følgelig traadte den udvidede Lockout i Kraft d. 20. April, og heri maatte Skotøjsindustrien med. Lockouten varede til d. 8. Juni, altsaa i 7 Uger, og sluttede i det store og hele paa samme Vilkaar som angivet i Forligsmandens tid* ligere Mæglingsforslag, dog opnaaede de Fag, der havde sluttet Over* enskomst i Slutningen af Marts, gennemgaaende de bedste Resultater. Det er selvfølgelig aldrig morsomt for en Industri, der har sine egne Sager i Orden, at skulle i Konflikt alligevel; men Skotøjsindustrien har aldrig vægret sig ved at gaa med i en Konflikt om de fælles Inter* esser og gjorde det selvfølgelig heller ikke denne Gang. Nogen Mis* stemning vakte det dog blandt Medlemmerne, at de efter at have be* talt Ekstrakontingent til Industrifagenes fælles Hjælpefond i den Tid, de selv var udenfor Konflikten, ingen Understøttelse fik, da de selv kom med. Men Hjælpefonden var jo dengang kun 1 Aar gammel og