KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

79 ningen havde varet i 24 Dage. Samtidig blev der indført faglige Hjælpe* fonds for de enkelte Organisationer med et Bidrag af mindst 0,25 % af Arbejdslønnen, og disse Fonds Opgave var at yde Understøttelse for de første 24 Dage. Der var ikke noget i Vejen for, at forskellige Fag kunde slutte sig sammen om fælles Hjælpefond, og i Henhold til denne Bestemmelse oprettedes »Industrifagenes fælles Hjælpefond«, der foruden alle Industrifagenes Medlemmer ogsaa tæller nogle Med* lemmer udenfor Organisationen. Nyordningen traadte i Kraft fra l.Ja* nuar 1924. En medvirkende Grund til, at Skotøjsindustrien efter Importregule* ringens og Krisetoldens Ophør ikke blev helt knust af den udenlandske Konkurrence, var ogsaa den danske Valutas Fald, der bevirkede en vis Opblussen af Industrien og en Nedgang i Indførslen fra ca. 780,000 kg. i 1922 og ca. 500.000 kg. i 1923 til ca. 410.000 kg. i 1924. D isse Tal gælder dog kun almindeligt Læderfodtøj; men der var nu dukket en ny Artikel op, som indførtes i meget stor Maade, nemlig Lærredssko med Gummisaal, hvoraf Indførslen i 1923 var 72.000 kg. og i 1924 145.000 kg. Beskæftigelsen steg betydeligt, og Arbejderantallet hos Foreningens Medlemmer var i Slutningen af 1923 vokset til ca. 2700 og holdt sig i 1924 omkring 2800, og Produktionen laa i disse Aar paa omkring 3,3 Mill. Par eller ca. 1,9 M ill. kg., hvilket vil sige, at Indførslen kun udgjorde knapt 2 0 % af Forbruget, et Forhold, der ikke var meget ringere end før Krigen. Skønt Forholdene saaledes tegnede sig nogenlunde gunstige, fortsatte Foreningen alligevel sine Bestræbelser for at fremme den indenlandske Produktion. Man arbejdede saaledes for at faa gennemført visse For* bedringer ved den tekniske Revision af Toldloven, gaaende ud paa at faa indført en Række Artikler under den høje Luksustold, som hidtil kun havde været gældende for Fodtøj af Silke og Brokade. Man ønskede at faa f. Eks. Fodtøj af Lak og Ruskind med Kilehæle, med malede og indbrændte Ornamenter ført ind under Luksustolden, men det lykkedes ikke. Den Agitation, som havde været ført for at faa Publikum til at benytte dansk Arbejde, og hvori man havde haft god Støtte af Lands* foreningen »Dansk Arbejde«, havde haft en vis, omend ikke tilstræk* kelig Virkning; men der var utvivlsomt blandt Publikum en større Interesse for dansk Skotøj, end der havde været før, og man kom derfor ind paa Tanken om, at man skulde mærke Skotøjsæskerne