KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

58 Krigsforholdene medførte straks en Stigning i Varepriserne, og dermed fulgte ogsaa en Stigning i Lønnen for Arbejderne, men i de første Aar var denne Stigning ikke særlig stærk. Som tidligere nævnt var man i 1916 endnu ikke kommet længere end til at yde Arbejderne et Dyrtidstillæg af 1 1/2 Kr. pr. Uge. Det sidst konstaterede Pristal, da man afsluttede Overenskomst herom, var kun 116, men man var nok klar over, at Priserne var i hurtig Stigning. I Juli 1916 var Pris* tallet naaet op paa 136 og i Juli 1917 paa 155. Foreningen fandt sig derfor foranlediget til i Begyndelsen af 1917 at fordoble det givne Dyrtidstillæg, for hvilket Forbundet naturligvis takkede, men i Virke# ligheden ikke var særlig glad for, da Resultatet deraf blev, at der fra visse Kredse indenfor Arbejderne blev rettet stærke Angreb paa For# bundet, fordi det ikke selv havde rejst Spørgsmaalet om en Forøgelse af Dyrtidstillæget, og det varede derfor ikke længe, inden Forbundet fremkom med Krav om yderligere Dyrtidstillæg, hvilket man imidler# tid ikke vilde gaa med til, men man lovede at tage Spørgsmaalet op til Oktober Kvartal. løvrigt var der gennemgaaende Ro i Arbejds# forholdene. En enkelt Undtagelse var der dog, idet Arbejderne hos A/S Silber <&. Co. paa Grund af Utilfredshed med Værkføreren først bar ham ned i Gaarden og derefter forlod Fabrikken. Værkføreren var forøvrigt den samme, der nogle Aar i Forvejen som Tilskærer var lige ved at give Anledning til en Strejke hos Jørgen Petersen &. Co., fordi han havde sagt, at Tilskærerne stjal. Forbundet erklærede Ar# bejdsstandsningen for sig uvedkommende og vilde derfor ikke tvinge Folkene til at gaa i Arbejde igen, og Foreningen maatte klage til Den faste Voldgiftsret, og her maatte Forbundet erkende, at Strejken var ulovlig, og Arbejdernes Optræden overfor Værkføreren utilladelig. Arbejdet skulde straks genoptages, og der skulde nedsættes en Vold# gift til Bedømmelse af Værkførerens Optræden. Sagen sluttedes dog uden Voldgift, idet man fra Foreningens Side frafaldt Erstatning, og fra Forbundets Side Ønsket om Voldgift under Forudsætning af, at Værkføreren i Fremtiden optraadte overfor Arbejderne paa en Maade, der var overensstemmende med Skik og Brug paa de øvrige Skotøjs# fabrikker. De uendelige Forhandlinger om Prislisten for delt Naadling førtes nu til en foreløbig Afslutning. Prislisten havde været prøvet paa nogle enkelte Fabrikker med godt Resultat, og man var enig om Priserne. Kun var der Uenighed om, hvorvidt man maatte bruge Elever ved det delte System eller ej, og først under Overenskomstforhandlingerne