KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

57 telse af Begrebet »Nettoavance«, sker vor Tiltræden kun under For* behold af Industriraadets Sanktion.« Ved denne Afstemning rejstes Spørgsmaalet om, hvor mange Stemmer A/S Ballin (S. Hertz, der omfattede 8 Fabrikker, havde, idet det fra J ø r g e n P e te r s en s Side blev hævdet, at Aktieselskabet kun kunde have een Stemme, hvilket var i Overensstemmelse med J ø r g e n Peter* sens Syn paa denne Sag fra gammel Tid, da han ogsaa ofte havde hæv* det, at Hertz’ Garveri og Skotøjsfabrik og Københavns Fodtøjsfabrik, der hørte under eet Aktieselskab, kun kunde have een Stemme i For* eningen. Han havde imidlertid aldrig faaet sit Standpunkt gennemført, og det lykkedes ham heller ikke denne Gang at faa Generalforsam* lingen med sig her. I Efteraaret 1918 var der en midlertidig Nedgangsperiode, hvor der ingen Afsætning af Betydning var. Det var Krigens Ophør, der be* virkede mindre Købelyst, idet man ventede Prisnedgang, og man kom derfor igen indenfor Fabrikantforeningen ind paa Tanken om at faa Lov til at eksportere Fodtøj; men skønt det var en Sag, der krævede hurtig Behandling, varede det dog indtil Marts Maaned 1919, inden man fik Lov til at oplagre og eksportere 1/2 Million Par Fodtøj. Nu var imidlertid det rette T idspunkt forpasset; dels var Købeevnen i de paagældende Lande ikke stor, og dels var Amerikanerne kommet os i Forkøbet. Der opnaaedes nok nogle enkelte Ordrer, men ikke i særlig stort Omfang. I Foraaret 1919 blev der ogsaa foretaget en Prisregulering paa Læder og paa Huder, og dermed var Kredsen sluttet, ganske vist først paa et Tidspunkt, da Prisreguleringsbestemmelserne i andre Fag begyndte at slappes eller hæves. Skotøjsordningen varede indtil Efteraaret 1920, og Foreningen havde da ogsaa meget tidligere gjort Forsøg paa at faa den hævet, men uden Held. Den kunde uden Skade have været ophævet paa et tidligere Tidspunkt, idet der i Sommeren 1920 indtraadte et voldsomt Prisfald og i Forbindelse hermed en kolossal Nedgang i Afsætningen, idet Publikum holdt sig tilbage og afventede yderligere Prisfald, saaledes at der ikke var nogen som helst Anledning til at opretholde Bestem* melser om den tilladelige Avance, da Fabrikkerne nu kom til at ar* bejde med Tab. Denne Udvikling stod i Forbindelse med den tyske Valutas katastrofale Nedgang, og hermed sluttede den Højkonjunktur, som man havde levet under praktisk talt hele Tiden fra Verdenskrigens Begyndelse.