KøbenhavnsPrivilegier_1661
38
P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I
udi alt, hvad Riget til Bedste delibereres kan, skal have deres Stemme og Samtykke. I 1661 er dette ændret derhen, at »naar vi godt befinder, Stænderne at sammenkalde, de da at deli berere og deres Stemme med de andre give«. Men som bekendt sammenkaldte Enevoldskongerne aldrig nogensinde Stænderne, og dette betingede Løfte blev saaledes uden Be tydning. I Overensstemmelse hermed er Tilsagnet om, at to af Byraadets Medlemmer sammen med to Borgmestre skulde forhandle med Rigsraadet og Stænderne om Rigets Anliggen der, ligeledes udeladt i de nye Privilegier. De nye Punkter, som var kommen til, betød reelt ikke meget. Staden fdi sit eget Byvaaben — de tre Taarne, som alle rede fra gammel Tid fandtes i Byens Segl, — og Titel af kon gelig Residensstad; og Frederik III skænkede Byen Roskilde Len. Denne Gave, som to af Privilegiernes Paragraffer hand ler om, hører dog ikke egentlig hjemme her. Det Jordegods, som Byen modtog, var kun Vederlag for en Gæld paa 70,000 Rdl., som Kongen var Byen skyldig, og Godset var paa den Tid næppe heller mere værd. De endelige Privilegier af 24. Juni 1661 kom da til at lyde saaledes:
Made with FlippingBook