KøbenhavnsPrivilegier_1661

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 37

Statsskik. Og saaledes staar vi da ved Privilegierne af 24. Juni 1661. Disse Privilegier fremtræder fra først til sidst som givne af Kongen og ingen anden. I 1658 og 1659 saa man Rigs- raadernes Underskrifter og Segl ved Siden af Kongens (Tavle VIII og IX). Under Brevet af 1661 findes kun et Navn og et Segl (Tavle X). Hvor Frederik III i 1659 taler om »Os og Kronen«, er dette i 1661 overalt ændret til »Os og vort konge­ lige Hus«. I 1659 lægges ikke Skjul paa, at disse Privilegier til København er et »noget for noget«: Kongen har lovet dem i sin Tid, og han giver dem nu, da Byen har opfyldt sin Del af Aftalen. I 1661 er enhver Hentydning til et forudgaaet Løfte forsvundet. Borgerne skal ikke hovmode sig, de har kun gjort deres Pligt: Hvor der i 1659 tales om deres »underdanigste Troskab«, er dette i 1661 blevet til deres »underdanigste og s k y l d i g s t e « Troskab. I Slutningen af Privilegierne fra 1659 forpligter Kongen ved sin Underskrift sig og sine Efterfølgere til rigtigen og uforanderligen at holde og efterkomme hvad forskrevet staar. I Stedet for disse Ord findes i 1661 en for­ nyet Indskærpelse af Borgernes »underdanigste og skyldigste Lydighed og Troskab« og et Tilsagn om, at Kongen derimod vil forblive dem tilgedan med kongelig Huld og Naade. Et­ hvert Spor af en Forhandling og Overenskomst mellem to selvstændige Parter er udslettet. Tilbage er kun blevet en, som giver, og en, som modtager. Med Hensyn til Indholdet er de nye Privilegier behæn­ digt formede. For en flygtig Betragtning kunde det se ud, som om de gav mere end de gamle, medens de i Virkeligheden beskærer dem paa væsentlige Punkter. Det er gaaet ud over Borgernes Skattebevillingsret og deres Indflydelse paa Statens Styrelse. Det hedder i 1659, at Byens eget Samtykke og Bevilling skal indhentes til Paalæg af Told og Akcise. Denne Sætning er i 1661 ganske udeladt. I 1659 loves det Borgerne, at de