KøbenhavnsPrivilegier_1661

34

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I

værker i Forsamlingen. De kom først igen med det 19. Aar- hund rede ; den første var Smeden Christen Nielsen Rosberg, der valgtes den 5. Maj 1800. S tadshaup tmand Frederik Thuresen blev Forsamlingens første Formand , Henrik Jakobsen dens Næstformand, og disse to blev tillige udvalgte til sammen med to af Borgmestrene »at have Tilgang til Kongl. Majestæt« paa Byens Vegne. Nogle Maaneder senere vedtoges »De 32 Mænds Artikler«, en Fo r ­ retningsorden for det nye Raad, og saaledes var Byens Kom- munal-Forfatning nu i Orden og Selvstyret begyndt. Privilegierne af 24. Marts 1659 havde givet København alt, hvad Byen nogensinde havde forlangt, og sikkert ha r det været Borgernes Haab og T ro , at under dem skulde deres By leve og trives i en lang Række af kommende Aar. Det gik dog ikke saaledes. Disse Privilegiers Levetid blev kun et Pa r Aar. I den store Statsomvæltning, der gjorde Danmark til det mest uindskrænkede Monarki i Europa, gik ogsaa Københavns Privilegier under. Borgerne selv havde rak t Haand dertil uden at gennemskue Frederik III.s Planer eller forstaa Rækkevid­ den af det Skridt, de stod i Begreb med at tage. Da Hans Nansen den 8. Oktober 1660 paa Københavns Raadhus fore­ slog Magistraten og de 32 Mænd at overdrage Danmarks Rige som et Arverige til Kong Frederik III, kunde han endnu føje til: enhvers Privilegier uforkrænkede. Men da Statsomvælt­ ningen nogle Maaneder senere var fuldbyrdet, gjaldt dette For­ behold ikke længer. Over for den nye Absolutisme svandt alle Undersaatternes Rettigheder bort, Københavns nylig vundne Privilegier lige saa vel som Adelens gamle Særrettigheder. For den enevældige Konge var alle lige — og lige ringe. En­ hver Rettighed, som efter den Tid blev Undersaatterne tildelt, kom som en Gave af kongelig Naade. Af kongelig Naade fik da ogsaa København sine Privile­ gier tilbage, passende afdæmpede og ændrede efter den nye