KøbenhavnsPrivilegier_1661

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S T 33

Byen. Og dens Borgere fik de adelige Bettigheder, som var dem lovet. Det smukke Aktstykke, et Pergamentshefte paa 6 Blade, som indeholder Københavns Privilegier af 24. Marts 1659, ses gengivet paa Tavle IX. Den store Seglkapsel indeholder Kon­ geseglet, de 23 m indre er bestemte til Rigsraadernes Segl. Ef­ ter Haandfæstningen skulde Rigsraadet tælle 23 Medlemmer; men Raadet var paa den Tid langt fra fuldtalligt, og kun 12 af Kapslerne indeholder Seglaftryk. Tre Uger efter Privilegiernes Udstedelse, d. 14. April 1659, kom saa den store Dag, da man for første Gang valgte Bor­ gerrepræsen tanter i København. De fornemste Borgere fra hvert af Stadens Kvarterer samt Laugenes Oldermænd og Bi­ siddere samledes paa Raadhuset. Vi kender Valgets Udfald, men ikke Forhandlingernes Gang, og kan kun af Resultatet slutte os til, at det ikke er gaaet af uden Brydninger. Efter Privilegiernes Ordlyd skulde de 32 Mænd tages bland t »de bedste og fornemste Borgere«, og derved udelukkedes efter den Tids Begreber hele Haandværkerstanden fra at faa Sæde i det nye Raad. Men Haandværkerne var jo selv repræsen­ terede i Valgforsamlingen paa Raadhuset, ligesom de havde staaet Side om Side med Handelsstanden i Kampen mod de priviligerede Stænder og mod Fjenden udenfor Byens Volde. Det var derfor ikke muligt helt at forbigaa dem nu. Forsamlingen fandt paa en Udvej. Det bestemtes, at Byens egentlige Repræsentanter, de 32 Mænd, der valgtes paa Livs­ tid, alle skulde tages blandt de »fornemme Borgere«. Men ved Siden af dem skulde vælges fire Haandværkere, der kun sad i Raadet i to Aar og derefter afløstes af andre. Den nye Forsamling vilde saaledes egentlig komme til at bestaa af 36 Medlemmer. Dette Antal valgtes da ogsaa den første Gang; men snart efter var Forsamlingens Tal igen nede paa 32, og Repræsentanterne for Haandværkerne gled stille ud. Gennem hele det 18. Aarhundrede træffes næppe nogen egentlig Haand-