KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

L I C I T A T I O N S F O R H O L D indgik herefter som pkt. 1-12 i murerfagets forbehold, medens de reste­ rende pkt. 13-17 var specielle murerforbehold. De nye forbehold an- meldtes til Monopoltilsynet og sattes i kraft den 1. april 1967. Monopoltilsynet ville imidlertid ikke umiddelbart anerkende de nye forbehold, som blev sendt til udtalelse hos en række institutioner og myndigheder. Ved et møde med Tilsynet i juli 1967 blev forbeholdene gennemgået, og forhandlingerne fortsattes i løbet af efteråret. Man nåede omsider frem til en formulering, som Monopoltilsynet - om ikke godkendte - så dog »for tiden ikke ville rette indvendinger imod«. De således ændrede forbehold kom til at gælde fra 1. januar 1968. Efter at licitationsloven havde virket et par år og byggefagene efter­ hånden havde vænnet sig til de ændrede vilkår, udsendte Boligministe­ riet den 21. juni 1968 et cirkulære, i henhold til hvilket det blev påbudt, at statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder som hovedregel skulle udføres til faste priser, d. v. s. at prisen normalt ikke kunne ændres under arbejdets gang. Udbudsmaterialet skulle indeholde oplysning om sanktionsbestemmelser for det tilfælde, at de ved aftalens indgåelse fast­ lagte tidsfrister, herunder datoer for arbejdets påbegyndelse og afslut­ ning, ikke overholdtes. Cirkulæret understregede nødvendigheden af, at udbudsmaterialet indeholdt en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der skulle gives tilbud på, og at projekterne opfyldte de i Boligministeriets cirkulære af 1. juni 1966 om vinterforanstaltninger og arbejdsgrundlag ved byggearbejder indeholdte krav om fuldstændigt arbejdsgrundlag og arbejdsplan. Boligministeriet udsendte den 5. september 1968 et uddy­ bende cirkulære vedrørende ordningen. Fastpriscirkulæret trådte i kraft den 1. oktober 1968, og selv om det efter sin ordlyd kun omfattede statsligt og statsstøttet byggeri, fandt andre bygherrer hurtigt ud af at udbyde deres projekter i henhold til cirkulærets bestemmelser. Mestre, der gav tilbud på disse vilkår, kunne herefter ikke forbeholde sig dækning af overenskomstmæssige lønstigninger m. v., men måtte for­ udberegne og indkalkulere denne risiko i tilbudsprisen. Der var ét punkt i fastprisordningen, som man fra organisationernes side hele tiden havde opponeret kraftigt imod, nemlig at der ikke var regler for, hvor længe en fast pris skulle gælde. Protesterne blev omsider taget til følge, og ved et nyt cirkulære af 9. maj 1971 blev det fastslået, at prisen kunne reguleres for entrepriser eller dele af sådanne, der ud­ føres senere end 2 år efter tilbudsdagen. Samtidig blev det præciseret, i hvilke særlige tilfælde der i øvrigt kunne ske forhøjelser af den faste pris.