KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

L I C I T A T I O N S F O R H O L D sterorganisationerne, at det for at få et ensartet udbudsgrundlag ville være absolut nødvendigt, at satserne for udregningsvederlag var ens over hele linien, hvorfor man i de nye regler indsatte Entreprenørfor­ eningens satser. Monopoltilsynet protesterede. Mesterorganisationerne hævdede, at ordningen ikke kunne praktise­ res på anden måde, og sagen blev derefter behandlet i Monopolrådet. Resultatet heraf blev, at man accepterede, at de nye satser blev sat i kraft den 1. januar 1967, men med den klausul, at der hurtigst muligt skulle optages forhandlinger om satserne, der i givet fald skulle regu­ leres med tilbagevirkende kraft. For at skaffe materiale til disse forhandlinger blev der iværksat en undersøgelse af tidsforbrug og omkostninger ved udregning af licita­ tionstilbud over en 2 måneders periode. Da materialet var færdigbe­ handlet, viste det sig, at der ingen væsentlig forskel var på udgifterne ved udregning af tilbud på murerarbejde og entreprenørarbejde og altså heller ingen begrundelse for forskellige satser for udregningsvederlag. Derimod syntes spredningen af tilbudene for egentlige anlægsarbejder at være større end ved bygningsarbejder. Monopoltilsynet havde insisteret på en reduktion af satserne, navnlig i den øverste ende af skalaen, og efter mange og lange forhandlinger opnåedes der endelig enighed om, hvorledes de nye satser skulle være. I relation til Entreprenørforenin­ gens tidligere satser skete der en nedsættelse for tilbud over 500.000 kr. og en mindre forhøjelse for tilbud under 250.000 kr. I forhold til de tid­ ligere murersatser betyd de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar 1968, en væsentlig forhøjelse. Byggefagenes kooperative Landssammen­ slutning tiltrådte ordningen den 1. februar 1969. Ved licitationslovens vedtagelse blev også et andet problem aktuelt - nemlig ensretning af organisationernes tilbudsforbehold. Murermester­ organisationernes forbehold havde hidtil nogenlunde svaret til hveran­ dre, medens Entreprenørforeningens var noget afvigende. Under nyord­ ningen, hvor vedtagelse af specielle forbehold i de enkelte tilfælde var vanskeligere end før, måtte det anses for at være af den største betyd­ ning, at de generelle forbehold blev lagt fast og gjort entydige. I Håndværksrådet nedsattes derefter et udvalg til udarbejdelse af fælles forbehold. Efter en række forhandlinger - hvorunder man også havde kontakt med Monopoltilsynet - nåede man endelig et resultat, der kunne accepteres af alle parter. Håndværksrådets fælles forbehold