KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S V U N D N E T I D E R til modtagelse af fattige. Hver seng var beregnet til fire personer und­ tagen i sygestuen, hvor der var anbragt tolv enkeltmandssenge. Sjæleboderne, som de blev rejst efter branden 1728 , betød sikkert et stort socialt fremskridt. I hvert fald genspejles datidens stolthed over fattigvæsenets indretninger i Thurahs udtalelse herom i Hafnia Hodier- na, »at både i Kiøbenhavn og i heele kongeriget er til de fattiges og nød­ lidendes hielp og husvalelse giort alle de gode anordninger, som guds­ frygt, medlidendhed og retskaffen christen-kierlighed kand bringe til- veye, og må en fattig og syg i så måde trøste og glæde sig ved, at have sin ynkelige skiebne på et sted og i et land, hvor der strax rådes bod derpå, og en nødlidende vederfares al hielp og undsættelse«. E t af disse steder var Brøndstrædes Hospital, og når fattigvæsenet allerede i 1769 skilte sig af med det, skyldtes det opførelsen 1 7 6 6 -6 9 af A lm indelig Hospital i Amaliegade, der gjorde mange af byens gamle fattig- og sygehuse overflødige. Efter at forskellige mindre ombygninger havde fundet sted, bl. a. af den tidligere kirkesal, indrettede murerne sig på bedste måde i deres nye laugshus. Svendenes amts-stue kom til at ligge i den lange sidefløjs stue­ etage, medens en anden del af denne - vel sagtens af økonom iske grunde - udlejedes til sygestuer for »soldaterne af kongens regiment«. Senere frasolgtes den tidligere præstebolig til materialforvalter Marius Hans Stavanger, og i 1786 - antagelig som følge af en strid med svendene om opbevaringen af svendeladen - beslutter murermestrene sig mærkvær­ digvis også til at afhænde det egentlige laugshus, som blev købt af en af deres kolleger, murermester Jens Jansen, og flytter til Set. Peders Stræde. D e t var således kun i sytten år, lauget havde til huse i Brønd­ strædes Hospital. Kvarteret, det var beliggende i, var som dette forholdsvis nyt, idet alle de om liggende ejendomme ligeledes var gået op i luer 1728. D et var derfor præget af de såkaldte ildebrandshuse, hvoraf mange ud til gården var bygget af bindingsværk. Lejlighederne var små og oprindelig beregnet for byens jævnere borgerskab, men som årene gik, forringedes klientellet, og kvarteret udviklede sig efterhånden til det reneste slum, hvor tarvelige kælderbeværtninger, billige logihuse og bordeller trive­ des side om side. Den gamle politimand, Einer Mellerup, som var kendt af enhver ældre københavner, har i sin fornøjelige bog »Det gamle Kø­ benhavn på Vrangen« givet en skildring af dets tilstand omkring århun­ dredskiftet. »Hvor nu belysningsvæsenets bygning ligger i Gothersgade,