KøbenhavnsMælk

Teksten rammer Læseren lige midt mellem Øjnene: Ja, det er sandt! Hvor mange har egentlig set en Kalv drikke hos sin Mor? Koen er gaaet op i en højere, en menneskelig Verdens­ orden; den eksisterer som Mælkeproducent, som Saalelæder og som Bøf, aldrig som sig selv, og ethvert Privatliv er den nægtet. Ja, der kan man se! Det som trods alt aldrig rigtig er lykkedes Politikerne overfor Mennesker, det er til Fuldkommen­ hed lykkedes overfor Kreaturerne, og uden at noget Menneske skænker det en Tanke, før en Digter aabner vore Øjne. Mejeribrugets Historie er indholdsrig og fængslende, men den omhandler kun Mælk, Fløde, Smør og Ost, samt Maskiner. Og blandt »Maskinerne« rangerer Koen højest: Al Teknik er jo intet uden den. løvrigt er Historien her i Landet fuldkommen ens fra Old­ tiden til Christian den Anden, og fra Christian den Anden til Midten af det nittende Aarhundrede. Indtil bemeldte Konge fik Interesse for Sagen, malkede man sine Køer og lavede sit Smør, saa godt man kunde og efter den gamle Metode, som Abrahams Hustru Sara ogsaa var godt kendt med. Men Christian den An­ den havde faaet bedre Smør i Udlandet, derfor undersøgte han Sagen og indkaldte Hollændere til Amager. De havde Ord for at være saa ferme til at lave Mejeriprodukter. Og straks var det kongelige Tidkort at sysle med Køer — Adelen kunde ikke staa tilbage. Hollænderne var dygtige Folk: De tog sig af F o d r i n g e n , og ved Fodringen begynder rationel Mejeridrift endnu den Dag i Dag. De vidste nøjagtigt, hvad man skal putte i en Ko for at faa den rigtige Mælk frem, og de forstod at udskille det Foder,

13