KøbenhavnsMælk

Her er en kortfattet Redegørelse for de mest effektive Former for Mælkeforfalskning. Den nymalkede Mælk blev først blandet med Vand og derpaa tilsat gammel Mælk. For at gøre den federe og sødere blev den iblandet Sukker, kogt og raa Stivelse, Hvedemel, Gummi, Dekstrin, Jævning af Klid, Byg og Ris. Desuden Kridt og Gips. Mælken kunde ogsaa »fedes« med reven Kalve- og Faare- hjerne. Det havde desuden den Virkning, at Mælken hurtigt blev raadden. Fløde blev tilsat lidt Sæbelud. Saa var den nemmere at piske. De Mælkebønder, som i vore Oldeforældres Tid hver aarie Morgen agede til København med Mælk, lagde gerne Vejen om ad Damhussøen; her var det nemt at slaa en Skvæt Vand i Span­ dene. Om de fik lidt af Dyrelivet i vore ferske Vande med i Pø­ sen gjorde ikke saa meget. Bonden drak jo selv af baade Søer, Aaer og Grøfter, naar han var tørstig, og det havde han aldrig haft Mén af . . . For en overfladisk Betragtning virker det fuldkommen utro­ ligt, at Fortidens Mennesker bjergede Livet frelst igennem fra Uge til Uge, naar man tænker paa al den Urenlighed, som de med god Appetit puttede i Munden. Men naturligvis har det sin Forklaring. Enhver, fra Husmand til Lensgreve, fra Gade­ fejer til Højesteretsadvokat, var fra sin spæde Alder v æ n n e t til at leve paa en i vore Øjne direkte sundhedsfarlig Kost. Og klarer man sig gennem en saadan Tilvænning, bliver man senere for­ holdsvis immun overfor en Række Sygdomme. — Ikke alle kla­ rede sig: der var lige op til sidste Halvdel af det nittende Aar-

9