KøbenhavnsKommuneskole_1914

44 Individer, som kun kan forbedres ved P rygl, o g selv om v ed k om m en d e ikke forbedres h erved, saa vil de d o g ind­ ja g e d e andre en g a v n lig Frygt — kun m aa man ikke gaa til d isse Y d erligh ed er ved enh ver A n ledn ing for ikke at o p ­ b ru ge „M idlerne m od det yderste, før d et yderste indtræ ­ d er.“ En saadan Stren gh ed skal da altid o p lø se s i Kær­ lig h e d , for at D iscip len e v ed b liven d e kan elsk e o g a g te d eres O pdragere. I O p ly sn in g stid sald eren bliver J o h n L o c k e d en første P æ d a g o g . Foruden at læ g g e H o v ed væ g ten paa den le g em ­ lig e O p d ragelse, — som stad ig er NummeL et i de en g elsk e Skoler — , fordrer han P ryglen e afskaffet. Lærdomm en er d et m ind ste; det v ig tig ste er at styrke Viljen. Saa komm er R o u s s e a u . H an g ø r d et for saa vidt af m ed al D isciplin , som han hæ vder, at man kun skal adlyde et en este her i V erden : Fornuften. H an s Ideer indføres herhjemm e af T ysk eren B a s e d o w , der bliver Lærer v ed forsk ellig e Anstalter her i Byen, m en som v ed sit u ord en tlige o g drik fæ ldige Liv o g ved sin u tro lig e H id sigh ed forskertser al Sympati*). Som Supp lem ent til R ou sseau — sam tid ig paavirket af M a r m o n t e l — komm er P e s t a l o z z i, hvis yderst fine Natur bortstød es af alle g rove M idler. Han er „O pdageren af den u en d elig hum ane Kæ rlighed som O p d ragelseslivets Sjæ l“ **), o g hans Fortæ lling om , „w ie Gertrud ihre Kinder lehrt“ , g ø r Furore i alle eu ropæ iske, in teressered e Kredse. N u skal al B ørn eopd ragelse b aseres paa H um anitet, de *) Ang. Basedow og hans System skriver den tyske Livlæge H e n s ie r i et Brev til den berømte tyske Oplysningsidealist N ic o la i: „Hvad jeg mener om Basedow? Hans hele Plan har den Hovedfejl, at han vil have Forstand hos Børn, førend Naturen giver den. Han er over­ hovedet ikke saa uegennyttig, som mange vil paastaa“ . **) Herm. Trier: A f Opdragelsens Historie, S. 262.