KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914
89 end hver som helst anden Statsborger, oplyser Biskoppen ikke, o g vor Tids Lærere har da ogsaa forlængst kastet alle saadanne Hensyn bort og er naaet op til de højeste Poster i Statsstyrelsen. — Uddannelsen af Seminaristerne fik dog ikke den Ind flydelse paa det k ø b e n h a v n s k e S k o l e v æ s e n , som man skulde formode. Tværtimod. Det var kun rent undtagel sesvis, at man gik til Ansættelsen af disse. I Anordningen af 1814 fordres overhovedet ingen Eksa men for at kunne blive ansat som Lærer ved de offent lige Skoler. Det hedder saaledes: „Ingen maa antages som Lærer ved nogen offentlig Skole uden for Direktionen at have godtgjort sin Duelighed til at undervise i de Fag, hvori Undervisningen skal gives .u Ved en saadan Duelighedsprøve maa der da i Al mindelighed „tages Hensyn til de for en vel indrettet Ele mentær-Borgerskole foreskrevne Læregenstande, og maa de, som prøves, a) ej alene kunne læse tydeligt, men ogsaa i en god Tone, som viser, at de forstaar, hvad de læser, og kan vedligeholde Opmærksomheden; b) forstaaeligt og med Færdighed og Sammenhæng kunne forklare et op givet Stykke af Religionslærebogen; c) forstaa vel at regne de 4 Specier, Regula de Tri og Brøk, i Hovedet og paa Tavlen; d) skrive en ren og regelmæssig Haand, baade danske o g latinske Bogstaver; e) forstaa at kunne skrive deres Modersmaal grammatikalsk rigtigt; f) være øvede i at anstille Forstandsøvelser med Børnene og g) ikke være for ubekendte med de første Grundsætninger for Op dragelse og Undervisning. Dog kan Direktionen heri ef ter Omstændighederne gøre Undtagelser med Hensyn til de Genstande, i hvilke en eller anden ej vil give Under visning.“ Disse Fordringer var — som man vil se — ikke strenge,
Made with FlippingBook