KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914
var til at begynde med ret ensidig, idet Religionsundervis ningen spillede en altfor fremtrædende Rolle, og heller ikke endnu har man formaaet at overvinde dette Fags Hege moni; men der er dog i Tidernes Løb indført adskillige for en Pædagog uundværlige Fag. Saa længe imidlertid Optagelsesprøven til Seminarierne endnu er saa let, som den er, og saa længe Undervisning i fremmede Sprog ikke er optaget som obligatorisk Fag ved Lærereksamen, vil Lærernes sociale Anseelse aldrig blive hævet op i det Niveau, hvor den rettelig hører hjemme, o g efter tidligere Tiders Anskuelser har det vel heller ikke været Meningen. Saaledes siger Biskop M y n s t e r i sin Tale ved J o n s t r u p S e m i n a r i u m s 50 Aars Jubilæumsfest*), efter at have indpræget Sandheden af det gamle Bibelord om, at „Gudsfrygt med Nøjsomhed er en stor Vinding“ (1. Tim. 6 , 6 ): „Nøjsomhed — i det Timelige, thi desværre formaar vi ikke deri at skaffe Læreren den Løn, han vel var værd; men ogsaa Nøjsomhed i det Aandelige, naar han ikke hi gede efter forfængelig Ære, ikke trængte sig ind i frem med Bestilling, men viste, at han frygtede Gud, idet han nøjedes med det, der var ham tildeelt, og vandrede i Yd myghed for Guds og Menneskers Aasyn, og troeligen vare tog sit Embeds ofte brydefulde, men vigtige og hellige Pligter.“ Altsaa, ganske vist har Læreren et betroet og ansvars fuldt Kald, som nok er en hel Del mere værd, end det nu holdes for; men alligevel maa han i al Ydmyghed og Nøjsomhed skarpt holde sig inden for dets Rammer. Af hvilken Grund Læreren her skal have mindre Rettigheder
*) Blandede Skrifter 3 . Del. S. 1 1 2 .
Made with FlippingBook