KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

74 kun med Modvilje søgte denne, nu viser den største In­ teresse for sit Arbejde, og med Glæde og Lyst giver Møde om Morgenen*). Men man er ikke blevet staaende herved. I rigtig Erkendelse af, at det ofte vil være vanskeligt for et saadant Barn at komme frem senere hen i Livet — Flertallet af Børnene er fra meget fattige Hjem (se herom næste Afsnit: Friluftsskoler) — er man ved at skride til Oprettelse af en „Forening for Værnebørns Forsørgelse“ , som vil komme til at bestaa af Medlemmer baade fra Skolen og fra Borgerskabet. Den vil faa Kontor paa Cen­ tralskolen, et Slags A r b e j d s a n v i s n i n g s k o n t o r , hvorfra udgaaede Elever saa vidt muligt vil kunne anbringes i Pladser, der maatte egne sig for deres Evner. Et første Skridt i denne Retning har man allerede be­ gyndt paa, idet man een eller flere Gange om Ugen i et Par Aftentimer samles med Elever i den ældste Klasse og afgaaede Elever — udelukkende Piger, da Drengene endnu ikke har været saa lette at faa fat paa. Man søger her — bænket sammen ved en Kop Te eller lign. — gennem lidt Undervisning, Oplæsning, Brætspil o. a. Tidkort at skaffe disse Samfundets Stedbørn lidt af den hjemlige Hygge, der for de flestes Vedkommende kun er beskaaret dem i saa ringe Grad. — c. Frila fisskoler. I en Undersøgelse over et større Antal Værneklasse- børn skriver Skolelægen, Dr. P. He r t z : „Denne Oversigt levner ikke nogen Tvivl om, at Sygdom, legemlig Brøst o g Mangler samt daarlige Livsforhold har en meget væ*) Undervisningen foregaar udelukkende om Form iddagen: for de ældste

fra 8 — i og for de yngste 9 — 2 .