KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

28 Kun med Hensyn til Skoleforsømmelser blev der gjort en Indrømmelse, idet man i de Tilfælde, hvor Forsøm­ melsen skyldtes Barnets egen Skyld, straks kunde afgøre Sagen med en korporlig Afstraffelse, medens de, der var i Konfirmationsalderen eller derover kunde hensættes i den paa Ladegaarden indrettede T v a n g s s ko le*), som da skulde bibringe dem de Kundskaber, de behøvede for at blive konfirmerede. Tidligere havde man givet saadanne unge Mennesker — der i enkelte Tilfælde kunde have en Alder af op til 37 Åar — efter de fornødne Advarsler en vis Tidsfrist, inden for hvilken de skulde sørge for at blive konfirmeret. Op­ fyldte de ikke dette Paalæg, blev de uden videre indsat i Forbedringshuset, indtil Forpligtelsen var opfyldt. — *) Denne var indrettet allerede i 1835 og bestyredes af Ladegaardens Præst. Da den imidlertid kun sjeldent blev benyttet, nedlagde man den i 1848, efter at man tre Aar tidligere havde oprettet en S k o le for fo rsøm te B ørn — en for Drenge og en for Piger —, „da det har vist sig, at der findes et ikke ringe Antal Børn, som enten er over eller nær ved Konfirmationsalderen og dog saa langt tilbage, at de i sædvanlige Skoler maatte gaa flere Aar for at opnaa de til Kon­ firmationen fornødne Kundskaber. Disse Børn er dels saadanne, som forsætlig har unddraget sig eller af Forældrene er unddraget Skole­ gangen, dels saadanne, som, uagtet de har benyttet Undervisningen paa Grund af deres svage Evner ikke har kunnet gøre en til deres Alder svarende Fremgang; begge Slags maa nødvendigvis virke for­ styrrende paa Undervisningen og hemme dens regelmæssige Gang, me­ dens den første Slags tillige i moralsk Henseende er i Stand til at udøve en højst fordærvelig Indflydelse paa de yngre Børn. De ska i disse Skoler særlig ved m u n d tlig Undervisning bringes saa vidt, at de kan aflægge Konfirmationsprøven“. (Uddrag af Borgerrepr. Forhdl. i Mødet 10—4—1845). Omkostningerne ansloges til 800 Rdlr, aarlig — da Lærerne skulde lønnes noget bedre end ellers — men en Del af dette Beløb indvandtes atter, da Tvangsskolen nedlagdes. Forslaget vandt usædvanlig hurtig Fremme, idet det allerede 2 Maaneder efter dets Fremkomst accepteredes af Kancelliet.

Made with