KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

16 forsigtig i sine Udtalelser og iagttage den Agtelse, han skylder sine Foresatte.“ — Direktionens Virksomhed overfor sit egentlige Virkefelt, den o f f e n t l i g e S k o l e , vil blive nærmere behandlet i de følgende Kapitler. Her skal kun henvises til, at den megen Kritik, den var udsat for — og med Rette —, paa Grund af Skolens usle Tilstand, dog ofte skyder ud over Maalet, da Direktionen, hvor varmt den end var be­ sjælet af at forbedre paa alle Omraader, dog under ingen Omstændigheder vilde have været i Stand til at opnaa større Resultater, dels som Følge af den Kulde, de øvrige kommunale Myndigheder bar til Skue, og dels som Følge af det ulyksalige, utrolige Sparesystem og Kniberi, der endog gik saa vidt, at F r e d e r i k VI. (20—3—1824) spør­ ger, om man ikke kunde raade Bod paa de mange Skole­ forsømmelser ved at oprette flere Klasser „dog uden der­ for at besvære Stadens Kasse med forøgede Udgifter.“ Dette maa Direktionen selvfølgelig besvare afvisende. — Den Myndighed, der var tillagt Direktionen, var t i l ­ s y n e l a d e n d e ret vidtgaaende, i Virkeligheden indskræn­ kedes den dog ret betydeligt paa forskellig Vis. Først var der adskillige Skolekommissioner — særlig saadanne, som hidtil havde staaet fuldstændig uafhængige —, der ikke vilde underkaste sig Direktionens Autoritet*); men dernæst var det K a n c e l l i e t , som i enhver Hen­ seende undergravede Direktionen. Efter 1826 gik dette For­ hold endog saa vidt, at Direktionen maatte søge Approba­ tion paa selv den allermindste Udgiftspost. *) Med St. P e tr i S k o le k om m iss io n førtes der saaledes i Begyndel­ sen af Tyverne en længere skriftlig Fejde, da den havde kaldt sig k o n g e lig og ikke vilde give Afkald paa dette Prærogativ, som Di­ rektionen alene mente tilkom den. Enden paa Striden blev, at Kom­ missionen kaldte sig for »autoriseret af den kgl. Skoledirektion c. Det k o n g elig e kunde den ikke undvære.