KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

15 Direktionen gik imidlertid heller ikke særlig strengt frem ved Uddelingen af Privilegier. Ganske jævne Folk fik med Lethed et saadant — i 1819 fik saaledes en Matros Carl Fred. L e m m i n g Tilladelse til at drive Skole —, medens man derimod var meget paapassende overfor Læ r e r i n d e r . Disse fik kategoriske Afslag paa alle Ansøgninger om at holde Dr e ng e s ko l e r . Selv Enker efter Skolebestyrere nægtedes der Tilladelse til at drive deres Mænds Skoler videre, naar der gik Drenge i disse, o g under 23—1—1824 bekendtgør Direktionen — i Anledning af en Ansøgning fra en Skole­ bestyrers Hustru om at lede en Skole i Fællesskab med Manden —, at „den for Fremtiden ikke meddeler nogen Familie Tilladelse til Skolehold baade for Drenge og Piger.“ At Skoler, der blev sat under Ledelse af ganske ustu­ derede og uprøvede Lærerkræfter, ikke i al Almindelighed kunde glæde sig ved det bedste Ry, derpaa har vi i den datidige Litteratur talrige Eksempler*). En Lærer Ebe rhardt ** ) ved en af Aftenskolerne i Helliggeist Sogn griber da ogsaa en ganske tilfældig An­ ledning til i en Klage til Direktøren (10—5—1823) at fore- slaa, at alle P r i v a t s k o l e r o v e r g a a r t il o f f e n t l i g e S k o l e r . Dette Forslag, som her første Gang vides frem­ sat skriftlig, har siden den Tid stadig været brændende og er som bekendt ogsaa gennemført i enkelte Lande.. Dengang vakte det kun almindelig Foragt hos Direktionen, som bemyndiger vedkommende Skolekommission til at med­ dele Læreren, at „Direktionen har forbigaaet dette Forslag i Taushed med Anmodning til Hr. Eberhard om at være

*) Se herom bl. a. Jul. Clausen; Kulturhist. Studier over Heibergs Vaudeviller S. 62—67. Carl Bruun; København III Bd. S. 917 ff. **) Om E b erh a rd t vides iøvrigt kun, at han førte den for en Kom­ munelærer ret usædvanlige Titel af Overkrigskommissær.