KøbenhavnsKommunehospital_1863-1913

9 4 KOMMUNEHOS P ITALETS FO R S K E L L IG E A FD E L ING E R lerne var yderst tarvelig og uhyggelig. Dette gjaldt især Cellerne i Stueetagen, hvor der kun var et lavt og bredt, højtsiddende Vindue, saaledes som man dengang brugte det i Cellerne paa Sindssyge­ anstalterne og endnu ha r det i Fængslerne. Vinduet var forsynet med tynde Jernsprosser, derimod ikke med Jernstænger, og Bryst­ ningen var afrundet, for at Patienten ikke skulde kunne krybe op i Vinduet. Vinduerne kunde nok aabnes til Udluftning, men af Sikker­ hedshensyn ventileredes kun gennem Trækruder. Cellerne ovenpaa fortjente paa en nær næppe dette Navn, idet der var Vinduer af almindelig Størrelse (dog lidt høj Brystning) og af almindelig Kon­ struktion; det var nemlig Meningen, at der her skulde behandles mindre farlige Patienter (man havde nærmest tænkt paa Krampe­ patienterne), hvorfor man ansaa særlige Sikkerhedsforanstaltninger for overflødige. Det viste sig imidlertid, at det blev nødvendigt ogsaa at anvende 1. Sal til urolige Patienter, og der blev derfor i 1868 an ­ bragt mindre Ruder og Jernsprosser i Vinduerne paa »Salen« og anskaffet Skodder, der lukkede for de nederste 3/4 af Vinduet, saa at Sikkerheden blev omtrent som nedenunder. Da disse Skodder i Reglen sad for, tabte »Salen« derved det mere hyggelige Præg, den havde haft fra først af. Korridorerne havde store Vinduer, men især i Stuen med høj Brystning. Cellernes Dimensioner var, som Afdelingens nuværende Enevæ­ relser, 4,3 m i Højde, 5,4 m i Dybde og 2,4 m i Bredde. Korridorens Bredde som nu 2,8 m. Udstyret var det tarveligst mulige. Naar Patienten var isoleret, maatte ofte alt fjærnes, eller Patienten beholdt kun en Madras (som det af og til kan forekomme endnu), ellers stod der midt paa Gulvet en Seng. Nogle af disse var polstrede, læderbetrukne »Spændesenge«, som var fastskruede i Gulvet og indrettet til at Patienten, iført Tvangs­ trø jen ,1) kunde indskrænkes yderligere i sine Bevægelser ved udfo- rede Remme om Arme og Ankler samt tværs over Brystet. Hos rolige Patienter anbragtes et Sengebord og en Stol. Korridorerne tjente som eneste Opho ldsrum for de oppe gaaende og var forsynede med nogle spartanske Stole og Borde. Gardiner fandtes ikke. Til Udstyret hørte ogsaa et Par »Krampekasser«, polstrede og læderbetrukne Kasser af c. 2 m ’s Længde, 1 lille m ’s Højde, som stod næsten lige paa Gulvet, hvortil de var fastgjorte. De var ret praktiske, men ikke smukke, og at stethoskopere en Patient i en Krampekasse, var en vanskelig gymnastisk Opgave. Opvarmningen foregik ved Varmekamre, der var fælles for Stuen x) T v a n g s t r ø j e n v a r e n v i d T r ø j e m e d m e g e t l a n g e ( l 1/ * — 2 m ) Æ r m e r , i h v i s M a n ­ c h e t t e r v a r f a s t g j o r t l a n g e S n o r e . D e n l u k k e d e s i R y g g e n m e d B æ n d l e r .