KøbenhavnsKommunehospital_1863-1913

KOMMUNEHOSPITALETS FOR SKE L L IG E A FD E L ING E R 9 3 tionerne og en Del af F orbindingerne finder Sted, besværliggør i nogen Grad Arbejdet, og Transporten af Patienterne kan være til nogen Gêne for dem og for de syge paa de Gange, gennem hvilke Transporten finder Sted. Men disse Ulæmper maa dog siges at være af unde r ­ ordne t Na tur; de er overvundne og overvindes med Lethed daglig ved forbedrede Transportm id ler og ved Elevatorerne. Som Overlæger paa 5. Afdeling har følgende fungeret: F. V. R a s ­ m u s s e n 1870—1875, Dr. med. A. H a s l u n d const. 1874—1875, P ro ­ fessor C. L. S t u d s g a a r d 1875—1884, Professor A. I v e r s e n 1884— 1892, Dr. med. E. A. T s c h e r n i n g 1892—1899, Professor S. Sax - t o r p h 1899—1911, Dr. med. P. N. H a n s e n 1911 (fung.) S J E T T E A FDE L I NG Der er næppe noget Afsnit af Kommunehospitalet, hvis Skæbne har været saa omskiftende og hvis Udvikling har været saa betydelig, som den nuværende 6. Afdelings. Da Hospitalet i 1863 blev aabnet, laa der ud imod Sortedamssøen i det vestlige Hjørne, symmetrisk med den nuværende Pavillon II, dengang Epidemibygningen, den saakaldte C e l l e b y g n i n g , som var bestemt til at optage urolige, delirerende Patienter fra Byen og fra de andre Hospitalsafdelinger, samt saadanne, der af andre Grunde, f. Eks. paa Grund af Krampetilfælde, ikke uden stor Gêne kunde be­ handles sammen med de andre Patienter. Desuden kunde paa Celle­ bygningen modtages sindssyge Patienter fra Byen, hvis Tilstand g jorde det nødvendigt, at de hurtigst muligt blev anbragt paa et sikkert Sted, indtil de kunde blive optaget paa den Sindssygeanstalt, hvor de hørte hjemme, i det langt overvejende Antal Tilfælde St. Hans Hospital. Det var altsaa samme Klasser af Patienter, som endnu den Dag idag indlægges paa samme Sted, den nuværende Pavillon I.

Bygningen bestod dengang hovedsageligt af 12 Celler, som laa grupperede 6 og 6 sammen paa hver Side af Midtertrappen, ens i Stueetagen og paa 1. Sal. En af Cel­ lerne i hver Etage blev dog benyttet til Ma­ gasin, en anden til Sygeplejerskens (Stue­

konens) Værelse, saa at der disponeredes over 20 Senge (senere 22). Alle Celledørene førte ud til Korridoren, de var til at lukke med en Smæklaas, som ikke kunde aabnes indvendigt fra, naar man ansaa det for nødvendigt at isolere en Patient; det er hændt, at en Læge er kommen til at indelukke sig selv med en urolig og voldsom Patient og ha r tilbragt en meget ubehagelig Stund med ham, inden det blev bemærket, hvorledes det hang sammen. Indretningen af Cel