KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

78

BEFOLKNINGSFORHOLD

København fast omkring 12.000 trods byens stadige vækst; set i forhold til det samlede folketal var fødselshyppigheden altså dalende. I tyverne tog den nedadgående bevægelse yderligere fart, så også det absolutte antal fødsler begyndte at gå ned, og i 1931 nåede man minimum, idet der kun fødtes 9200 børn i København. Der er her tale om de børn, der faktisk er blevet født i København, uanset hvor i landet forældrene boede. For årene efter 1930 er det imidlertid muligt at opdele fødslerne efter forældrenes hjemsted, og det viser sig da, at antallet af børn, der fødes af mødre bo­ siddende i København, ligger noget lavere end det faktiske antal fødte i byen, hvilket bl. a. skyldes det store antal fødsler på rigshospitalet af mødre hjemmehørende uden for København. Svingningerne i det årlige antal fødsler påvirkes imidlertid ikke væsentligt af, om tallet gøres op på den ene eller den anden måde, og antallet af børn, der fødtes af mødre som boede i Køben­ havn, nåede ligeledes et minimum i 1931 med 8300, svarende til 13,5 levendefødte børn pr. 1000 indbyggere. I årene frem til 1940 steg det årlige antal fødsler imidlertid igen, også relativt, så det efterhånden nåede op på ca. 17 pr. 1000 indbyggere. Tiden under og umiddelbart efter krigen bragte en voldsom stigning i antallet af fødsler. Antallet af levendefødte børn i København lå i årene 1944-47 på ca. 16.000 årlig, d. v. s. omkring 22 pr. 1000 indbyggere. Efter 1947 kom der en tilbagegang til det gamle niveau, jfr. efterfølgende diagram. Denne ejendommelige udvikling i antallet af fødsler er ikke noget spe­ cielt københavnsk fænomen. Fødselstallene for hele landet har vist en gan­ ske tilsvarende stigning med efterfølgende fald, og også i adskillige andre lande har man iagttaget noget lignende. Det ligger derfor nær at antage, at årsagerne til fænomenet må søges i forhold, der har tilknytning til krigen og de tilstande der ledsagede den, men nogen egentlig plausibel forklaring på, hvilke af krigens økonomiske, sociale eller psykologiske virkninger - eller kombinationer af disse - der således har givet sig udslag i svingninger i fødselshyppigheden, har det ikke været muligt at give. Den teoretiske interesse i at kunne forklare dette problem er imidlertid blevet overskygget af de praktiske problemer, »de store årgange« bragte med sig. Her i København fødtes der i en kort årrække omkring 5000 børn flere om året end normalt, hvorefter antallet faldt tilbage til det tidligere niveau. De fleste af de institutioner m. v., der er indrettet for de køben­ havnske børn, besidder imidlertid ikke en tilsvarende elasticitet med hensyn til plads og kvalificeret personale, og det har derfor voldt store vanskelig­ heder at få anbragt »de store årgange« efterhånden som de voksede op og efter tur meldte sig i børnehaver, fritidshjem, skoler o. s. v. Samtidig med at man søgte at overvinde disse vanskeligheder, har det måttet tages i be­ tragtning, at man i løbet af få år skulle vende tilbage til mere normale tilstande. Allerede i 1956 er presset på skolerne begyndt at lette, og skole-