KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

BEFOLKNINGSFORHOLD 79 problemet er ved at blive afløst af bekymringerne for, hvordan de mange unges entré på arbejdsmarkedet vil kunne forløbe, uden at der opstår forøget arbejdsløshed eller andre ulemper. Udviklingen i det årlige antal fødte og døde illustreres af nedenstående diagram, der viser levendefødte og døde pr. 1000 indbyggere.

Arlig pr. 1000 indb.

Det årlige fødselsoverskud pr. 1000 indbyggere fremkommer som arealet mellem de to kurver, og det ses at dette i begyndelsen af fyrrerne var voksende, men at det efter at have kulmineret i årene 1944-46, da overskud­ det var ca. 11 pr. 1000 indbyggere, i årene efter 1950 faldt til ca. 3 pr. 1000 indbyggere, omtrent det samme som i begyndelsen af trediverne, som betegner det hidtidige minimum. Denne udvikling skyldes næsten udeluk­ kende ændringerne i det årlige antal fødsler, idet antallet af dødsfald med ret ubetydelige udsving har holdt sig på godt 10 pr. 1000 indbyggere. I 1955 fødtes der i København 13,2 børn pr. 1000 indbyggere, hvad der er det laveste antal, der endnu er iagttaget. For at få det rigtige indtryk af fødselshyppigheden er det imidlertid ikke nok at sammenligne antallet af fødte med hele befolkningen; det må tages i betragtning hvor mange kvinder der findes i den aldersgruppe, som børnenes mødre tilhører, d. v. s. kvinder i alderen fra 15 til 40 år (kun et par procent af samtlige børn fødes af kvinder uden for denne aldersgruppe). Ved at sammenligne antallet af fødte med antallet af 15-40 årige kvinder finder man, at fødselshyppigheden i København vel var lavere i 1955 end i årene omkring 1945, men at en væsentlig årsag til den voldsomme nedgang i antallet af fødsler må søges i