KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING

37 man det for nødvendigt at erstatte den frivillige boliganvisning med en obliga­ torisk ordning, der gennemførtes ved lov om boliganvisning af 22. august 1945. Herefter skulle beboelseslejligheder ved indtrædende ledighed anmeldes til et boligudvalg for Københavns kommune (nedsat den 22. november 1945), og anvisning af lejere kunne finde sted ved udvalgets formidling. Udlejeren fik ret til at stille forslag om ny lejer, men under iagttagelse af nærmere regler blev udvalget berettiget til at nægte godkendelse og anvise anden lejer, som udlejeren blev pligtig at udleje til. Udvalget kunne træffe aftale med sammen­ slutninger af grundejere og lejere om samarbejde vedrørende boliganvisnin­ gen. Loven undergik senere forskellige ændringer (indenfor den her betragtede periode, sidst ved lov af 31. marts 1949), hvorved bl. a. boligudvalget kunne forlange lejemål ophævet for lejligheder, som havde henstået ubeboet i 6 måne­ der, medmindre lejerens fraværelse skyldtes sygdom, forretningsrejse o. 1. I hvor høj grad boligmangelen indenfor de forskellige lejlighedssøgende katego­ rier af befolkningen var blevet afhjulpet, har man ikke kendskab til, men når der gennem alle årene for byttelejlighederne var en formindskelse i antallet af beboertallet i de små lejligheder og en forøgelse af persontallet i de større lej­ ligheder, skyldtes dette utvivlsomt udvalgets virksomhed. Det samme var til­ fældet, når persontallet i de ældre udlejningslejligheder udviste en mærkbar forøgelse såvel af voksne som af børn. Til afhjælpning af bolignøden opfordrede magistraten i oktober 1946 ejerne af de dertil egnede ejendomme til at lade indrette lejligheder i tag­ etagerne, og i december samme år rettede kommunalbestyrelsen en indtræn­ gende henvendelse til regering og rigsdag om at foretage visse nærmere angivne ændringer i boliglovgivningen, der - om end i begrænset omfang - kunne imødekomme de lejlighedssøgendes krav om bolig. Blandt andet drejede det sig om, at større lejligheder skulle kunne kræves udlejet til to eller flere hus­ stande, og en udvidet adgang til fremleje. Endvidere om indførelse af forbud mod, at en person, som havde sin egentlige bolig udenfor Storkøbenhavn, måtte disponere over en lejlighed indenfor dette område. Den 9. juni 1948 vedtog rigsdagen en lov om anvisning af værelser og afgift af værelser, hvorefter kommunalbestyrelsen i henhold til nærmere regler kunne fastsætte, hvilket største antal værelser en person, der som ejer eller lejer havde rådighed over en beboelseslejlighed, kunne forbeholde sig for sin egen husstand. I de tre hovedstadskommuner og de nærmeste omegnskommu­ ner fastsattes dette til at udgøre 1 værelse pr. fastbosiddende medlem af hus­ standen med tillæg af 3 værelser pr. lejlighed. I den tid bestemmelserne, der administreredes af boligudvalget, bestod (indtil efteråret 1949), blev de kun benyttet i yderst begrænset omfang, og der var et skrigende misforhold mellem administrationsomkostningerne og det opnåede resultat (se tillæg til b. f. 1948-49, s. 887, bilag D). Boligbyggeriet indenfor de her betragtede 5V2 år androg for København ca. 8.900 lejligheder, for Frederiksberg og Gentofte kommuner tilsammen Københavns kommune 1940-1955. 4