KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

36

INDLEDNING

Fra Kløvermarkslejren.

lejren indkvarteret ca. 19.000 flygtninge, og endvidere var der i Frimurer­ logen og den tyske skole i Emdrup indrettet plads til henholdsvis 1.800 og 3.000 flygtninge. Medens bevogtningen blev overdraget til rigspolitiet og udførtes af C.B-mandskab under luftværnet, blev bespisningen af de mange flygtninge overladt til folkekøkkenerne. Da folkekøkkenerne tillige fik over­ draget bespisningen af de tyske marine- og militærstyrker indenfor frihavns­ området og samtlige tyske lazaretter i København og omegn, drejede det sig på et vist tidspunkt om forplejningen af ca. 100.000 tyskere. Til at begynde med blev den færdige mad udkørt til flygtningenes opholdssteder, men fra efteråret 1945 blev der truffet en ordning, hvorefter flygtningene selv fik overladt kogningen af maden i lejrene; folkekøkkenernes opgave blev herefter alene at sørge for leverancen af råvarer samt at føre tilsyn med lejrkøkkenernes indretning og drift. Forplejningen vedvarede, indtil flygtningene forlod landet; de første hold i november 1946, de sidste i februar 1949. Arbejdsløsheden blev i 1945 i det hele og store bremset ved en gennem det offentlige financieret arbejdsfordeling, der omfattede ca. 85.000 københavnske arbejdere. For disse var arbejdstiden gennemsnitlig reduceret med 30 pct., hvorved der skabtes beskæftigelse til ca. 25.000 personer. Boligsituationen forværredes, og udsigt til, at der i den nærmeste fremtid kunne komme virkelig fart i byggeriet øjnedes ikke. Under disse forhold anså

Made with