KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING 17 fremskaffe en slags arbejdsplan, hvorefter udlejning af ledigblevne lejlig­ heder fremtidig skulle finde sted. Den 1. juni 1944 besluttede borgerrepræ­ sentationen at etablere en privat boliganvisning, og ved en overenskomst med grundejerne blev det fastsat, at der til ordningens administration skulle ned­ sættes et boligudvalg bestående af repræsentanter for kommunalbestyrelsen, grundejerorganisationerne og Københavns huslejerforening. Opgaverne for boligudvalget skulle være at sikre, at de ledige lejligheder principielt blev udlejet til familier med børn, at udbudet af værelser fremlejet til familier sti­ muleredes ved fremlejepræmier ydet af kommunen, og at der fremskaffedes boliger ved ombygning og indretning af taglejligheder. De opnåede resultater blev imidlertid kun små på daværende tidspunkt; flertallet af de ledige lejlig­ heder blev udlejet udenom boligudvalget, fremlejepræmierne var der ikke megen interesse for, og nyindretning af taglejligheder gav ikke bemærkelses­ værdige resultater. Ordningen blev da forsåvidt en skuffelse, men de udfoldede bestræbelser formåede dog utvivlsomt at fritage husvildeforsorgen for ad­ skillige henvendelser. Ved vedtagelsen af budgettet for 1944/45 den 30. marts besluttedes det at udskrive indkomstskatten med grundbeløbet + 25 pct.; mindre nedsættelser af prisen på gas og elektricitet var vedtaget den 9 . marts og allerede trådt i kraft for sidste kvartal af 1943/44. Arbejdsplanen for 1944/45 blev vedtaget med et beløb på 45 mill. kr. Den 24. april lukkede tyskerne samtlige biografer i Storkøbenhavn som følge af, at sabotører i 15 biografer havde tvunget operatørerne til at vise et billede med en karikatur af Hitler; teatrene genåbnedes den 29. maj. Hen på sommeren 1944 skærpedes forholdene; sabotageødelæggelserne øgedes, og en lang række af schalburgtagehandlinger fandt sted: Domus medica, Yachtpavillonen på Langelinie, Borgernes Hus i Rosenborggade, Studentergården på Tagensvej og i slutningen af juni store ødelæggelser i Tivoli. Natten mellem den 17. og 18. juli ødelagdes K.B.-hallen ved schal­ burgtage. Den 9. juni blev bildroskekørsel og kørsel med lejet bil uden fører i Storkøbenhavn forbudt af tyskerne, der gjorde gældende, at disse vogne anvendtes ved sabotagehandlinger; kørsel med last- og varebiler blev forbudt i tiden kl. 16 til 5 den 24. juni. Den 25. juni om aftenen dekreterede de tyske myndigheder, med virkning fra den følgende dag, ny spærretid fra kl. 20 til 5 (ændret til kl. 23 til 5 den 29. juni) samt udstedte forbud mod sammenstimlen og forsamlinger af enhver art. Bestemmelsen om spærretiden førte til arbejdsnedlæggelser i mange af hovedstadens virksomheder; den 28. og 29. juni nedlagdes arbejdet kl. 1 2 , befolkningen tændte bål i gaderne og opholdt sig trods forbudet her i spærre­ tiden. Den 30. juni fulgte den almindelige arbejdsnedlæggelse; allerede om morgenen var sporvognskørslen ophørt, og telefonbetjeningen ekspederede ingen samtaler. Ved middagstid var generalstrejken en kendsgerning; kun politiet, hospitalspersonalet og arbejderne på værkerne forblev i tjeneste.